For mange år siden da jeg var FDF leder i den betændte del af Vesterbro i København, fandt vi ofte nogle af vores børn og unge i Halmtorvskvarteret midt om natten, blandt narkomaner alkoholikere og fulde turister der var på jagt efter prostituerede.

Vi vidste godt ”noget” i forvejen, at vores 1½ times møde om ugen var for lidt til at vi kunne medvirke til at gøre dagligdagen lidt nemmere og tryggere for vores børn og unge, der ofte havde problemer hjemme, i skolen, i fritiden, og som levede døgnet rundt på gaden og kun var hjemme for at sove.

For at overleve på gaden skal der penge og spænding til så nogle af teenagerne var småkriminelle, Lolita ludere, og var begyndt at tage forskellige stoffer, samtidig var de også nemme ofre for de voksnes tilbud.

Deres adfærd og sprogbrug gjorde at de ikke kunne deltage i kvarterets normale tilbud, ungdomsklubber, spejdere eller idrætsforeninger mm.

Som så meget andet i en snak fik jeg den ide at vi måtte lave et Værested der havde åbent døgnet rundt, med meget få regler og med medarbejdere der havde en høj tolerance tærskel, der skulle ikke være nogen uniformer eller forkyndelse, ej heller nogen form for registrering, eller trække andet ned over hovedet på brugerne der i forvejen så alle voksne som potentielle fjender, og dermed var svære at nå ind til, at gøre noget for.

Vi overtog et lukket værtshus med skudhuller i vinduerne i Lille Istedgade, fik det sat i stand og efter en lang periode kunne vi åbne døren for brugerne.

Det viste sig at være en god ide og efter små 15 år kunne Fisken flytte ud fra Halmtorvskvarteret.

Alt dette kunne vi ikke gøre uden tilskud fra Kommune, Fonde og mange velmenende mennesker.

Efter at have boet med min kæreste Maria og hendes to børn ca. 3 måneder i byen Haskovo i Bulgarien, fandt jeg hurtigt ud af at de samme forhold desværre også var gældende her, dog er forholdene værre for børn og unge der intet socialt netværk har.

Gadebørnene opholder sig meget på Internet cafeer hvorfra der også visse steder tilbydes narkotika, er megen vold og de voksne på stedet er kun er interesseret i børnene og de unges penge, der er altså ingen sociale relationer.

Kommunismens fald i Bulgarien samt vejen til EU har gjort Bulgarien til et fattigt land med meget ringe velfærd, rigtig mange mennesker er uden arbejde og derfor uden penge.

Forældrene skal selv betale alle skolebøger og Bibliotekerne er mangelfulde.

I foråret 2006 startede vi så værestedet i en garage under en 8 etager høj grå boligkarre.

I foråret 2007 flyttede vi længere op af gaden til de nye dejlige lokaler vi har nu, med to rum og Toilet forberedt til også at være baderum når pengene er til det.