10-05-2010, Kølig Solnedgang i Rødovre, København-
Kære alle venner inklusive Bestyrelsen i 'Fiskens Venner', Ambassadørerne for Fisken rundt omkring i Danmark, sponsorere, samt andre glade interesserede!
Vidersend gerne denne Nyheds mail til andre gode mennesker.
Det er lang tid siden i sidst har fået Nyheds mail omkring det daglige arbejde i Fisken Bulgarien, men ih hvor er der meget "kontorarbejde" hvilket ikke er mit det bedste at kunne gøre!
Økonomisk er Fisken helgarderet indtil 1. september med de faste udgifter ca. 2.300,00 kr. pr. md.
Vi har Nu trofaste sponsorere for ca. 1.300,00 kr. pr. md. Så på denne DK Turne vil jeg prøve at snakke mig til differencen på ca. 1.000,00 kr.
Denne difference er hidtil dækket ind ved tilskud fra Fonde, Lions, salg af Telte oa.
Disse tilskud har også klaret forbedringer i Fiskens Lokaler, ture i Kenana Park med et måltid mad til alle, samt indkøb af diverse materialer, til Engelsk undervisning oa.
Fisken har næsten udviklet sig udover formåen (måske min) med daglige besøg af 25 til 35 brugere hvor der ofte er 26 til 32 i Fisken samtidig!
Det hæmmer selvfølgeligt at jeg gerne vil lære dem forskelligt, at rydde op og lægge ting tilbage, brug af Computere til andet end Spil, men husker så på Konceptet; at Værestedet "kun" er et sted man kan "være i fred for dumme voksne"!
Vi har dags dato 3 medarbejdere plus Maria og jeg så det kører, indtil medarbejderne finder arbejde eller skal andet!
Min vildeste fantasi er at finde yderligere, - en månedsløn 1.700,00 kr. hvoraf der skal betales skat og pension, til En fast fuldtids medarbejder som også fungerer som daglig Leder, ikke til Maria og jeg!
Det er i mine tanker at lade de faste medarbejdere plus Maria klare de fleste dage i Fisken så jeg kan få mere tid (overskud) (mentalt!) til kontorarbejde og IKKE MINDST udendørs aktiviteter, søndagsture og weekendlejre (Spejderliv) som brugerne og jeg virkelig nyder, trods strabadserne i min alder, host!
Der er i de sidste par måneder begyndt at komme Forældreløse børn i Fisken fra en Institution i nærheden, og de er Næsten for velopdragne. Nogle af dem bliver (blev) bange og begyndte at græde når jeg indimellem må hæve stemmen!
En enkelt dreng kommer fra et SOS hus, også i nærheden og han ved ikke hvad han hedder eller hvor gammel han er, så derfor har han et ID skilt hængende om halsen som han ikke selv kan læse. Vi har dog fundet ud af at han er 18 år og derfor for gammel til Fisken. Han gør ingen stads af sig, går næsten ubemærket og nysgerrigt rundt, så jeg lader ham deltage som en del af inventaret, så kan ingen brokke sig!
De "Etniske Bulgarske" brugere føler sig hævet over Romaerne og de forældreløse, med grim Mobning til følge og evige konflikter jeg vil at de selv må prøve at løse indenfor vores regler, ingen vold blandt andet, men det med at slå på andre, de mindste, er umuligt at stoppe så 2 store drenge er udelukket fra at komme I Fisken for altid, øv!
Disse små daglige evige slåskampe trætter mig usigeligt da det for os er et uløseligt problem, kun tanken om og forståelsen hvor de har det fra giver modet, gejsten tilbage!
Det Positive ved Fisken er at der er plads til Næsten alle der ikke må, kan komme andre steder!
Jeg lader billederne stå et øjeblik-
Fra alle os til alle jer med kærlig hilsen-
Henning
Fisken er dybt afhængig af nedenstående;
Til stadighed har vi brug for faste sponsorer der lyster at overføre et beløb 50-100 kroner om måneden gerne mere, eller bidragsydere med forskellige beløb efter evne til dette herlige og seriøse projekt som Værestedet er, - penge kan overføres til:
Støtteforeningen ’Fiskens venner’ CVR-nr. 30 748 042 for Værestedet 'Fisken' i Bulgarien
Merkur Andelskasse Danmark Århus afdeling, Konto nummer: 8401-1514803.
Formand:
Erik Bertelsen
Thoruphedevej 17, Rold
9510 Arden.
Faste månedlige og nødvendige minimum udgifter fordelt over et år:
1000,00 kroner, Husleje.
760,00 kroner, Lys og El varme.
120,00 kroner, Vand.
240,00 kroner, Internet.
180,00 kroner, Rengørings midler.
2.300,00 kroner i alt.
28-01-2010. Meget koldt i Haskovo, heldigt det ikke blæser.
Kære familie, venner, kendte og bekendte.
Fisken er stadig plaget af uroligheder og ballade indenfor som udenfor, styret og ledet af en lille Racistisk 12 års gadedreng hvis Far for øvrigt er Politimand?
Han er udelukket fra Fisken for altid (desværre!) da vi ikke har ressourcer nok i form af medarbejdere.
Tonny og Frk. Ulla fra Cirkus Mongo har lige besøgt os og Fisken hvor det var godt for mig at kunne fortælle, og lytte til løsningsmodeller fra andre Danskere.
Vi kender nogle gode mennesker hernede (Bulgarere) der laver deres egne projekter og låner lokaler på nærliggende Skole hvilket er uholdbart for dem!
Vi har så tilbudt dem at kunne bruge Fiskens lokaler vederlagsfrit 2-3 timer dagligt FØR Fisken åbner. De skal så blive i åbningstiden og hjælpe til som modydelse!
Det ville også lette noget af byrden ved at være projektleder uden medarbejdere at lede!
Vi skal i eftermiddag holde møde omkring dette og deres største bekymring er om vi har penge til Husleje så de ikke står på gaden efter ½ år. Jeg vil fortælle at de må stole på mig og alle de rare mennesker i Danmark der til dato har holdt Fisken oven vande, og mit stadig ønske at det må fortsætte sådan til gavn og glæde for os ALLE!
I efteråret 2004 skrev jeg blandt andet at mit håb var Bulgarerne selv kunne tage over efter
2-3 år. Det var før jeg vidste noget om hvor dybt korruptionen stikker, og at Bulgarerne ikke kender til Frivillighedsprincippet!
Fisken er komet for at blive, så jeg ser frem til noget mere privat fritid til at kunne opleve mere af Bulgarien, Bjergene, Sortehavet, med og uden Fisken!
Det var så igen lidt om meget, bliv ikke forskrækket men kom ned og besøg os.
Kærlig hilsen og tak for al interesse for Fisken fra, Henning og Maria.
Fisken er dybt afhængig af nedenstående;
Til stadighed har vi brug for faste sponsorer der lyster at overføre et beløb 50-100 kroner om måneden gerne mere, eller bidragsydere med forskellige beløb efter evne til dette herlige og seriøse projekt som Værestedet er, - penge kan overføres til:
Støtteforeningen ’Fiskens venner’ CVR-nr. 30 748 042 for Værestedet 'Fisken' i Bulgarien
Merkur Andelskasse Danmark Århus afdeling, Konto nummer: 8401-1514803.
Formand:
Erik Bertelsen
Thoruphedevej 17, Rold
9510 Arden.
Faste månedlige og nødvendige minimum udgifter fordelt over et år:
1000,00 kroner, Husleje.
760,00 kroner, Lys og El varme.
120,00 kroner, Vand.
240,00 kroner, Internet.
180,00 kroner, Rengørings midler.
2.300,00 kroner i alt.
Vi har 9 faste månedlige sponsorere der i alt giver 1.100,00 kroner.
10-11-2009, Varmt om dagen køligt om natten.
Kære familie venner, kendte og bekendte af Fisken.
Lige nu er her så meget at gøre, også med uforudsete ting så mit stakkels hoved er fyldt op og min tid til at skrive personlige mail minimale, så mit håb er tålmodighed med mig!
Jeg har lange snakke med Maria, mindre med andre, læst mange bøger om Bulgarien og må stadig erkende at der ikke er tradition for frivilligt arbejde hernede og hjælpe andre udenfor familien er næsten utænkeligt, så jeg tænker det vil tage mig 2-3 generationer at lære dem ansvar for medmennesker!
Behovet og værdien i Fiskens eksistensberettigelse ser jeg i antallet af brugere der kommer til os og derved ikke hænger ud på gader og stræder!
Influenza A H1N1 har lukket skolerne i Haskovo denne uge og vi følger trop så Fisken også holder lukket ugen ud og samtidig følger udviklingen og forebyggelse nøje.
I andre byer har skolerne lukket november ud.
Der er over 100.000 smittede og 6-7 dødsfald registeret i Bulgarien!
Vi bruger så ugen til en ekstra hovedrengøring af alle møbler, computere tastatur og Mus. De mange Legoklodser bliver vasket herhjemme iført en stofpose i vores vaskemaskine.
Fremover bruger vi flydende håndsæbe, skifter håndklæder hver dag og glæder os til en varmtvandsbeholder for håndvask og brusebad vi ønsker os så meget!
Tre af de store teenagere drenge har længe terroriseret de små og i den senere tid også voldeligt så for første gang i min Leder karriere har jeg måtte udelukke brugere fra Fisken for altid. Jeg forstiller mig de vil prøve at blokerer indgangen når vi nu åbner igen og de medfølgende problemer da de er uden respekt for voksne, naboerne inklusive!
Den tid den sovs!
I mine 7 år som medarbejder i den Danske Fisk i København oplevede jeg aldrig vold brugerne imellem, det klarede de udenfor. Kun to gange fik nogle medarbejdere på gummerne indenfor i Fisken!
Det er min overbevisning at vi har for mange gode ting og sager ungerne kan bruge og det gør dem konfuse hvor de store vil bestemme hvem der skal sidde ved Playstation, computer eller have det bedste Lego mm. Vi fjerner derfor alt undtagen møbler og tegnematerialer fra det første rum og resten kommer ind i det andet rum der i går blev adskilt med væg og dør med lås, men så der stadig er adgang til Toilet!
Dette andet rum vil så blive gjort hyggeligt med gulvtæpper, fine ting på væggene, to computere for lektiehjælp og spil og ikke andet indtil videre. Alt andet bliver pakket ned og kun taget frem ved særlige lejligheder!
Jeg er stadig alene det meste af tiden så alt ovenstående er også af hensyn til mig da jeg gerne skulle kunne overskue det meste og glæden derved, selv når Fisken indimellem er overbefolket og jeg underbemandet!
Maria hjælper når hun kan udover en fast dag om ugen.
Under alt dette hygger jeg mig med at gøre vores Lejr og gæstehytte i Yabalkovo brugbar og det samme med en 1½ værelses lejlighed i Haskovo der skal bruges til; Gæster!
Disse gøremål er private økonomisk men hænger alligevel sammen med Fiskens liv!
Billeder er fra en rolig Fisk.
09-09-2009, køligt 26 grader efter 2 dages dejlig regn.
Kærre familie venner, kendte og bekendte, tak for alt i gør for os i Bulgarien
Det er nu en uge siden vi vendte tilbage til Haskovo efter sommerophold i Danmark hvor vi havde mange aktiviteter der skulle give større interesse for Fisken i form af penge og materialer, og med vores nye minibus blev der endelig plads til større ting som møbler og cykler mm. Det rygtedes hurtigt at vi holdt foran Fisken så brugerne samledes hurtigt og hjalp med at læsse af under leg nysgerrighed og latter.
Vi mødte glade mennesker i DK der som nye sponsorer hævede de månedelige bidrag fra 800,00 til 1.300,00 kroner så der nu ”kun” mangler 900,00 kroner til at dække faste udgifter med forbrug for Fiskens dejlige lokaler.
Flere har i ny og næ overført beløb der er med til at holde den gående indtil videre og sammen med salg af Telte ser det ikke helt så sort ud. Vi håber dog en dag at have 12.000,00 kroner til at betale et års husleje forud med forventet rabat og dermed få et Jubelår for Fisken.
I Fiskens lokaler er vi nu i gang med at male og udskifte alle elektriske kontakter, bringe orden i alle materialer, deraf tøj til ”vores” børnehjem og gøre klar til åbning 16.09-09.
Vores nye medarbejder Gergana er også klar til start og jeg glæder mig til samarbejdet, også fordi det bliver nemmere og rigtigere med 2-3 voksne, især på ture og lejre jeg ser som vores største pædagogiske redskab i forbyggende arbejde, væk fra storbyens grimme fristelser, væk fra dumme voksne! (ved jeg har skrevet det før!).
Dags dato har vi haft besøg i Fisken af 10 danskere, og i aften en musiker (Adam Ørvad) til middag og overnatning efter afholdt Koncert i Sofia arrangeret af Danske Ambassade.
En enlig mor med to børn fra DK agter at flytte herned til foråret og blive medarbejder i Fisken og til det vil vi prøve at have en lejlighed gjort klar til dem, spændende!
Med Bus og Trailer kom vi fint fra start i København men ak, midt i Rumænien knækkedetræktøjet på Traileren midt på en øde landevej netop som jeg havde drukket det sidste thermokaffe! Hjælp dukkede op i form af en Æselkærre hvor en ung Roma dreng der kunne Engelsk kørte til nærmeste by for at kontakte Politiet der ankom ret hurtigt og fik kontaktet en autoophugger der også fungerede som mekaniker. På to timer var Traileren køreklar igen for rimelige penge og Træktøjet stærkere end før, godt arbejde!
Politimanden blev ved os indtil Traileren blev hentet og gennede nysgerrige folk (lignede Gribbe!) langt væk fra os og Romadrengen nægtede enhver form for betaling, stof til eftertanke!
Efter mange kilometers kørsel nedaf bjergene (husker ikke vi havde kørt opad på noget tidspunkt i Rumænien!) nåede vi til Donau der også er grænse Rumænien Bulgarien og kørte ombord på den mest primitive Færge og Færgeleje der bestod af to træklodser, se billeder.
Ved kørsel med Trailer foretrækker jeg at køre over Serbien som før selvom deres vejafgifter er skyhøje. Deres Motorveje er bare perfekte så ud over strækningen fra Prag til Szeged med riller i motorvejen (bumbetur) er det en nydelse at køre gennem Østeuropa.
Jeg er nu helt officelt flyttet til Bulgarien og skal derfor ikke køre til DK i utide mere, og jeg får også nok at gøre med diverse dokumenter fra Sikringsstyrrelsen sendt hertil PÅ Dansk der skal udfyldes af de Bulgarske myndigheder! Håber på hjælp fra Danske Ambassade og kan derefter få indregistreret Bussen i Bulgarien.
Kærlig hilsen og tak for al interesse for Fisken fra, Henning og Maria.
30-07-2009, - vidersend gerne dette til jeres venner og deres venner da Fisken kun overlever ved disse Nyhedsmail. Fisken har (kun) penge til næste 4 måneders drift!
Kære familie venner og bekendte, indtil videre stop for mere tøj, men henter som aftalt.
De sidste par dage har Maria og jeg opholdt os i Rold ved formanden for ’Fiskens Venner’ og hans kone vi nu siger på gensyn til efter bestyrelsesmøde, og under regndråbernes dække fortsætter vi nu til Nimtofte på Djursland hvor vi vil sorterer Fiskens ting og sager der skal med til Haskovo når vi stævner hjem fra langfartens eventyr.
Til hjælp for indsamling af Telte fra Skanderborg Festival har jeg fået nedenstående af Peter Ib fra Festivalen.
Mødested 10/8 kl. 13.45 med start kl. 14.00:
Skanderborg Håndbolds Klubhus
Vrold Tværvej 12 B, 8660 Skanderborg
Øvelsen vil være, at finde de tomme telte og så efterhånden som folk forlader teltene, få dem slået ned.
Der er det med telte, at de kan være svære at få pakket ordentligt ned i den lille pose som hører til teltet. Måske er posen ikke i teltet? Så i skal have en del sorte sække, som jeg gerne vil levere.
Vi kan sælge Teltene (tåler 2000 vandsøjletryk) direkte fra indsamlingspladsen, 150.00 kroner for de små 2 pers. og 250.00 kroner for de store pers., afslag i pris ved køb af mange! Pengene går til Fiskens fortsatte drift så hvis i kender nogen gode købere så giv endeligt et praj, en mail.
Vi glæder os til at se jer alle, også jer vi aldrig har mødt personligt!
Vores Bus er kommet i gode Hørning hænder så lige nu leder jeg efter et (gratis!) brugt anhængertræk så vi kan have Traileren med også. Min bil må så blive i Danmark indtil videre.
Containeren når vi nok ikke at få denne sommer da det er et større økonomisk projekt, både i anskaffelse og transport til det forjættede land. Der bliver dog til stadighed sat penge ind på Fiskens Venners konto til formålet.
Castillo Festival havde indviteret os med til at sælge fra Vestegnens Kræmmermarked
14-16 august og til det har jeg kørt 2 Trailerfulde gode ting fra Nimtofte til Høje Tåstrup.
En misforståelse har gjort at der alligevel ikke er booket plads eller en Bod, men da jeg ved at flere Lions Club i København deltager vil jeg gerne overdrage Fiskens ting til dem. Jeg ved også at nogle af jer Lionsfolk er med på denne nyhedsmail, så hvis i kan bruge tilbuddet der står i
Laden
Roskildevej 404
2630 Taastrup
kan i henvende jer til:
Carsten Junker
cjt@callisto.dk
Lindevangshusene 40, 1.th.
2630 Taastrup
tlf. 43 52 62 00mobil 23 98 22 33
CallistoFonen 40 57 15 80
Fisken holder sommerferie lukket til første september, dog bliver der åbnet for småture i Kenana Park til leg og boldspil.
29-06-2009, hvilken herlig tid -
Kære familie, venner og bekendte af Fisken,
Cirkus Mongo på Djursland har netop doneret en brugt Minibus 10 personer til Fisken og med den går mange drømme og ønsker måske i opfyldelse. Bussen er synet men der skal repareres dieselpumpe, ny Tand-rem og med småting koster det ca. 14.000 kroner at få den på toppen.
Disse penge har Fisken og jeg privat ikke (endnu!) men jeg vil snakke godt for sagen de næste 3 uger hvor jeg så må tage en afgørelse.
Jeg har kørekort til Bus også, og på Djursland har der i næsten 4 år stået en Spejderhytte klar til 14 dages gratis sommerlejr i Danmark for Fisken, og husker jeg rigtigt er der også gode mennesker i Grenå med opland der vil prøve at skaffe fri proviant mm.
Fly, Tog og Busbilletter til Danmark og retur løber op i det hvide ud af øjnene ned i en spand, og er derfor aldrig blevet realiseret!
Med egen bus kan vi også nemmere vise brugerne deres smukke Fædreland, alene Plovdiv Bulgariens næststørste by 1½ times kørsel, og Sortehavet 4 timers kørsel. Grundet Turismen er det for mange Bulgarer blevet for dyrt med ferie ved Hav og sandstrand!
Sæderne er nemme at af og påmontere, så når jeg som i år kører til Bulgarien igen vil jeg kunne medbringe 5-6 gange flere gode ting og sager plus min Trailer fyldt op til top.
Jeg kan så også have mere tøj med til et børnehjem for forældreløse børn og nyfødte i nærheden jeg har tabt mit hjerte til! Har lyst til at hugge dem alle en mørk nat!
Snart kommer min kone Maria og daglig leder i Fisken til Danmark hvor vi så sammen kører til BG sidst i august, og for første gang lukker Fisken ikke i børnenes skoleferie men kører på lavt blus med åben fredag lørdag med de nye medarbejdere, spændende nyt tiltag!
Vi vil så prøve at besøge alle vi kan på vejen rundt i Danmark, også et ægtepar der på rundtur i Østeuropa har besøgt Fisken og derefter lovet at finde penge til børnenes Tandlægeregninger så godt de formår!
¾ dele af min vågne tilværelse i Danmark bruges på Fiskens eksistens grundlag, resten til min danske familie og venner heroppe. Var heldig i Kbh. at blive morfar til tiden først i denne måned.
Britta, ven og enlig mor med to børn er i øjeblikket i bil på vej til 2 ugers besøg hos os (Maria) i Haskovo og tænker de er nået til Ungarn, måske Serbien lige nu, tænker også hun en dag kommer for at blive, - en kapacitet i Fisken som ’gammel’ Spejderleder på Djursland!
Der kommer stadig nye ansigter i Fisken imens andre forsvinder, men den faste stok på 12-16 børn og teenagere syntes stadig, udover svingdørs ungerne! Kærligt ment.
Med faste medarbejdere håber jeg vi til efteråret kan hæve aldersgrænsen til 18 år for ikke at skulle sætte nogen på ’gaden’ der har kommet i Fisken fra starten (ca. 4 år) og har brug for (afhængig af?) Fiskens varme!
27-05-2009
Kære familie, venner og bekendte, denne mail er mest omkring økonomi og medarbejdere!
Tiden nærmer sig hvor vi er løbet tør for kontanter til at betale vores nødvendige faste udgifter for at kunne beholde vores dejlige lokaler i Haskovo.
Vi håber derfor igen på jeres velvilje og fortsatte støtte for Værestedet Fisken der konstant viser sin berettigelse og glæde for alle vores brugere.
Vores trofaste sponsorere dækker 600.00 kroner om måneden af de faste udgifter og resten op til 2.200 kroner er indtil nu halet ind ved disse mail, megen snak med foredrag rundt i Fædrelandet og søge mange gode mennesker og foreninger, hvortil vi sender stor tak.
Vi har nået et punkt hvor vi næsten kan få alt i materialer vi måtte ønske os, og til det kører jeg rundt og samler sammen for at få bil og Trailer fyldt op for turen tilbage til Bulgarien.
Vi har fået mange effekter med lov til salg ved et Kræmmermarked i August og den tørn tager jeg med i håbet om ekstra kontanter, da det vil være rart stadig at kunne tage ud af byen, ud til frisk luft, væk fra dumme voksne!
Skanderborg Festival har tilbudt os alle de flotte Telte der bliver stående efter Festivalen, også med salg for øje efter Fisken har taget fra til eget brug, så vi har mange muligheder efter hvor mange arme og ben jeg har, og hvor meget hjælp jeg kan finde inden det går løs.
Efter næsten 4 år er det lykkedes at finde 2 nogenlunde stabile medarbejdere, hvoraf Vania i kort kjole på billedet er den ene, Stefi’s mor med juleklip den anden, og så lige et billedet af min kone Maria, daglig leder og med kort hår.
Fisken kan så holde åben en dag ekstra og jeg får lidt mere tid til at gøre Lejr og gæstehytten med arealer omkring klar til jævnligt rykind fremover!
Vi forventer besøg af forskellige danskere hvoraf en gruppe Spejderledere fra Hørning er iblandt forventningerne her til efteråret, og til det vil Hytten være rigtig god, også fordi den ligger i en lille by uden Turister, og er derfor det rigtige Bulgarien!
Jeg selv har i går været på Folkeregisteret og flyttet min adresse til Bulgarien og sidder lige nu i min Lejlighed i København for at flytte ud på fredag så der er nok at gøre!
Med ønsket om positive tilbagemeldinger omkring økonomi, og også omkring hjælp til Telte i Skanderborg først i August, og Kræmmermarked i Høje Tåstrup sidst i August,
Kærlig hilsen, Henning og Maria
21-04-2009
Kære familie, venner og bekendte
Så er jeg i Danmark, har fået synet bil og synet det meste af min danske familie. Jeg har opsagt min lejlighed i København og flytter dermed til Bulgarien med huden også, sjælen er der! Det betyder at jeg selv bestemmer tidspunkt for besøg i Danmark og fra næste år vil det sikkert blive i højsommeren.
Der er meget praktisk der skal gøres så jeg bliver indtil første september hvor jeg kører til Bulgarien med Maria der ankommer heroppe først i juli.
Tiden her bruges til organisering af vores mange ting der venter på en Container, tage ud og holde foredrag samt opstart af frivillige Ambassadører for Fisken i forskellige byer i Danmark.
Danmarks mindste Festival Callisto.dk, er Ambassadør i Høje Tåstrup og havde i foråret arrangeret et pandekageløb fra Skagen hvor der blev bygget en Sæbekassebil til transport af en nybagt pandekage helt til København hvor den blev solgt for et beløb der tilfaldt Fisken.
Når jeg finder mere kontortid vil der komme mere om det på Fiskens hjemmeside hvor jeg tænker at alle sponsorer med hjemmeside kan have et link og tekst fra mig.
To gæve piger jeg har besøgt i Harlev ved Århus vil ligefrem have deres egen Ambassade i Harlev til støttearbejde for Fisken og på den måde arbejde selvstændigt på deres egne ideer om hvad og hvordan det bedst kan gøres (uden mig!). Det vil aflaste mig kolossalt for jeg finder det tidsmæssigt svært at videreføre gode menneskers henvisninger til hvor og hvordan der kan søges penge, ting og sager og Container og de vil også prøve at hjælpe med tilbuddet om mange telte fra Skanderborg Festival.
Fisken har ikke en arbejdende støtteforening i Danmark så med arbejdende Ambassadører rundt i Danmark er et stort skridt taget for Fiskens bestående sammen med alle jer andre der på forskellige måder yder et stort bidrag, og Tak for det skal det lyde. Hørt!
Lige nu passer Maria Fisken med hjælp indimellem fra mødre til børn i Fisken og Kenana Park vil blive brugt flittigt til leg med vores Cirkus artikler, bold og Kroket spil mm. Der er for tiden ikke de store udsving i Fiskens dagligdag og som billederne viser, forstår Maria at gøre det hyggeligt og feste med Tegne konkurrence, sofavand og snack indimellem, og uden computere og Playstation!
”Projekt Container” har til dato modtaget i alt 1.900,00 kroner til indkøb og transport af Container, men håbet er stadig i derude måske kan finde en gratis til os!
Som Fisken og Hjælpehånd udvikler sig bliver der også mere at fortælle om men jeg vælger at stoppe her blandt nyudsprungne knopper!
Varm tak med kærlig hilsen
02-03-2009 Koldt om natten, varm sol om dagen på Altanen + 28 grader
Kære familie venner og bekendte, jeg ville så gerne skrive mere om Fisken og Bulgarien, dette så smukke land med så store genfødsels problemer, men tænker det bliver for meget i en Nyhedsmail så måske bliver det på Fiskens hjemmeside en dag hvor jeg lyster at beskrive hvad jeg som dansker ser og oplever i et for mange ukendt land!
Uden at gå i selvsving udvikler Fisken sig med flere børn, flere konflikter og metodeløsninger der gør behovet for flere medarbejdere større og vokser Fisken sig for stor må det blive som selvstændige ”Fisk” andre steder i Haskovo drevet af Bulgarerne selv med lidt erfaringer fra vores Fisk!
De normale tilbud vi har er stadig de samme og til at overse og konflikter er mest mellem Brugere der har været med fra starten og nu har nået revolutionsalderen, og desværre er racisme vendt imod Roma børnene en næsten daglig forteelse hvor brug af nedgørende ord bruges som ”våben”! Jeg har fortalt de Bulgarske børn at de en dag risikerer en stor omgang tærsk af Romaerne og at jeg ikke kan gå imellem hele tiden. Næsten selvfølgeligt er det kun en’ Bulgarsk dreng der starter de andre op og som søn af en Politimand føler han sig urørlig og større end de ”andre”! Synd for ham at han bliver opdraget den vej!
Imod min overbevisning har vi følt os nødsaget til en ekstra Regl; Ingen Racisme!
Vores, ”nu skal det være Container projekt” er blevet godt modtaget blandt flere af jer der vil høre nærmere senere og der er dags dato samlet overført 1.400 kroner med lovning på mere i løbet af året til indkøb af en Container, ca. 12,000-14,000 kroner. Flot, flot.
To nye medarbejdere (mødre) gør det bedst uden jeg er tilstede hvilket jeg forstår som; jeg er en mand og de derfor kun kan gøre hvad der bliver sagt der skal gøres.
I begyndelsen ved et lille medarbejdermøde gav jeg dem frie hænder hvis de havde ideer de ønskede at virkeliggøre, men intet skete så jeg måtte hive min nye erfaring ud af Maria så Fisken nu har åbent lørdag og søndag også, hvor medarbejderne har mere tid og brugerne større behov. Jeg har altså måtte slippe tøjlerne (positivt) da jeg normalt bruger weekenderne udenfor Haskovo med eller uden brugerne. Positivt fordi Fisken synligt begynder at blive et Dansk-Bulgarsk projekt og ikke et 96% dansk projekt selvom al support i form af penge og materialer stadig er 100 % Dansk.
At jeg så alligevel må bruge mere af egen tid til at få det hele til at hænge sammen er igen lærerigt og nødvendigt for Fiskens fremtid.
Der har været to gange hærværk på toilettet i form af maling på toiletbrædt og vægge, ikke noget volsomt men alle fik at vide jeg måtte lukke Fisken nogle dage til rengøring. Jeg vidste hvem det var og gav dem en spand varmt sæbevand og klude så de selv kunne gøre rent efter dem, men det ville de ikke så derfor lukkede jeg et par dage. For øvrigt tror jeg heller ikke de store drenge vidste hvordan de skulle håndtere rengøring!
Da vi åbnede igen kom brugerne tilbage som om intet var hændt, og fedt nok da jeg frygtede de ville ordne lukningen med vold indbyrdes udenfor som vi oplevede i Fiskens start.
Efter Fisken har fået air condision til varme er udgiften til elektricitet blevet mærkbart større, men modregnet udgifter til brænde og tidsforbrug til brændehugning er det stadig en rigtig god løsning og kan vi til næste vinter finde midler til udskiftning af vinduer og dør i frontpartiet der også stopper det træk der stadig er, skulle El regningen gerne falde, også til gavn for det globale miljø omkring Fisken, waw!
Nogle få forældre til de mindste brugere kommer normalt og henter dem ved lukketid og nu kommer de lidt før for at nyde varmen der kan være så svær at holde derhjemme, og Fisken giver gerne en varm kop kaffe til.
I Yabalkovo er dræn og tagrender omkring huset færdigt, og udenfor er jeg blevet færdig med at grave terasser, en til bålplads og en til græs og bærbuske. En større del af grunden er niveleret til teltslagning og diverse udendørsspil. Det hele er nu tilsået med græsfrø og fire dage senere tildækket med sne fra oven! Altså, det lysner i Øst!
EU har forlangt større og bedre integration af de Bulgarske minioriteter og bidraget med penge dertil, så i Sofia og Plovdiv har Romaerne fået helt nye huse og lejligheder de ikke kan håndterer med husdyr, foder og andet der indgår i deres dagligdag. Alt er raseret og ødelagt imens der bæres Ved til bålet omkring Romaerne.
Maria og jeg var ude på en større gåtur i Haskovo udkant hvor der lå mange flotte nybyggede rækkehuse med førstesal hvor Romaerne skulle bo og det slog mig at ingen havde lært fra byerne Sofia og Plovdiv. Der var ingen udhuse eller garager som mange andre Bulgarer har og også bruges til husdyr mm.
Romaernes fortrukne transportmiddel er Æslet som bilen er for andre så jeg ser problemer der måske kunne være løst på forhånd med udhus/garage.
I dag er National dag for befrielsen af 500 års Tyrkisk besættelse så Tyrkernes stadige store indflydelse diskuteres i aviser og TV. I store dele af Bulgarien udgøres størsteparten af befolkningen og politikerne af Tyrkere, mange Bulgarske arbejdere der søger job må have tolk med til job samtale osv.
Udover at Maria er min kone og daglig leder i Fisken er hun også kunstmaler og er sammen med en dansk pige Linda, bosiddende med mand og børn i Plovdiv gået i gang med at arrangerer male og foto kursus i Bulgarien og jeg har lovet dem at bidrage med links til deres website, et på dansk og et på Engelsk, findes nederst på siden.
Det er selvfølgelig også en opfordring til at se noget af det ’rigtige, Bulgarien.
Linda havde besøg af sin far fra Danmark og sammen med Lindags to børn besøgte de Fisken forleden dag.
Billeder; Bulgarsk og Roma drenge der går fint sammen omkring et PC spil, Linda med far og børn, svigerfar der er vagt ved verdens største Statue af jomfru Maria med Jesusbarnet.
Haskovo er delt i to lejre der ivrigt diskuterer om Jesus ene ben er brækket!
Imens solen varmer, nyt liv spirer op fra jord siger vi tak til jer alle med en kærlig hilsen
09-01-2009- Pænt med sne og minusgrader, dejligt koldt!
Kære familie, venner og bekendte af Fisken hvorfra i ønskes et Godt Nyt År,
Vi sluttede året af med Juleafslutning i form af hygge lege, klippe og klistre danske kravlenisser, og for første gang med hjemmelavede godteposer til alle, frugt slik og små gaver. Det var lidt af en oplevelse at fornemme de fleste kom nyvaskede med rent pænt tøj, noget af det fra Fiskens lille tøj Depot!
Ofte har jeg lyst at springe over hvor Gærdet er lavest for at undgå uro i Fisken, men jeg står stejlt på at Fisken er for alle så efter nogle måneders krig på kniven mellem Bulgarske og Romanske børn ser det nu ud til at de accepterer hinanden for at måtte komme i Fisken.
Stadig er Roma børnene høflige overfor mig og anstrenger sig for at lære få Engelske ord så de kan kommunikerer med mig og tager mig gerne i armen for at få min opmærksomhed, eller tilbyde mig en cigaret. Den siger jeg nu nej til og ser det som et gryende tillidsforhold hvor også jeg er accepteret uden de er bange for mig som HAM der bestemmer.
Maria mener at ejeren af Fiskens lokaler plus naboer vil syntes det mærkeligt når min ide om bade muligheder starter op, og kan ikke/vil fortælle hvorfor! Jeg ved godt jeg er en udenlandsk mand med mærkelige nye ideer og må ofte balancerer mellem hvad børnene og jeg vil, og hvad andre mener. Kan de voksne ikke fortælle mig hvad de mener og hvorfor, må det blive deres problem! Ideen med at kunne få et bad opstod ved lugten af nogle af børnene der øjensynligt ikke har bademuligheder hjemme, længere er den ikke!
Børnene vil få udleveret håndklæde sæbe og rent tøj, tandbørste med tandpasta så længe vi har. Derefter kan de tage et brusebad for låst dør uden kikhuller!
For år tilbage i en anden lignende situation som Leder i FDF fortalte jeg en kvindelig præst i Enghave Kirke Pastor Søager om situationen og hun satte ord på mine tanker; Henning hvis du ved med dig selv at du ikke gør noget forkert, så forsæt med at gøre hvad du finder rigtigt.
Disse ord efterlever jeg til stadighed og lader ’DE’ andre alene med deres tanker!
Vaskes skal de sgu børnene! Have tilbuddet alså og som økonomien flasker sig tør jeg godt investerer i en varmtvands beholder med bruser og montering.
Næste større skridt må blive en vaskemaskine da jeg kun tager 6 sække tøj med af gangen fra Danmark.
Nu er vi så startet op igen det nye år og har installeret trådløs Internet til vores fire computere så brugerne har større mulighed for lektiehjælp og spille små spil. Brugerne vil også gerne have SKYPE på computerne men det kan jeg ikke overskue, at kontrollerer om de skriver/taler med dumme anonyme voksne, hvilket jeg ved de gør andre steder! Måske senere på kun en computer hvor jeg har adgang til alle informationer. Det kunne ellers være godt for deres Engelske og andet at kunne have en SKYPE ven i Danmark for eksempel.
Hvert ledigt minut bruger jeg for tiden med at udbringe kendskabet til Fisken overalt på Internettet hvor jeg kan, Facebook, links til andre hjemmesider mm. Udover kendskabet til Fisken indgår også håbet om at få flere månedlige sponsorere til dækning af vores ufravigelige faste udgifter.
Så videresend gerne denne Nyhedsmail til gode mennesker.
Snart vil Maria og jeg besøge ’vores’ Børnehjem for forældreløse børn for aflevering af tøj, denne gang også til nyfødte, tøj der er givet fra Danmark samt en stor kasse blandet frugt der også er doneret penge til fra Danmark. Jeg har det lige slemt hver gang vi besøger dem, i lysten til at smugle et par små menneskebørn med ud i ’varmen’!
I Danmark har vi stadig ganske mange forskellige materialer vi ønsker bragt herned udover hvad jeg kan bringe med min Trailer og alene magter jeg ikke dette ønske, så jeg vil prøve at starte op en Mail gruppe gode mennesker i Bulgarien og Danmark der kunne tænkes at kende nogen eller noget der kunne finde og bringe en 42 fods container til Haskovo eller til et andet sted i Bulgarien. Her og nu kan jeg kun henvende mig til danskere så bliv ikke forskrækket over en opfordringsmail fra mig en dag!
Bulgarien har som sådan ikke nået at mærke noget til Gas krisen og der vil blive genåbnet fra Rusland om få dage. Måske det har hjulpet at Bulgarien har ytret ønske om at opstarte en af deres gamle Atomreaktorer, Uha!
For at gøre min Bulgarske kone, daglig Leder i Fisken, og ’underkendte’ Kunstmaler Maria Delcheva mere berømt end hun er, har jeg lagt nogle billeder af hendes arbejder ind på Fiskens hjemmeside hvor alle kan se og kontakte Maria, på Bulgarsk eller Engelsk.
Madammen findes nederst på hjemmesiden..
Når jeg er blevet god til det med størrelser? Og priser skal hun have sin egen hjemmeside til gavn og glæde for andre end mig. Jeg ved mange af jer har mødt Maria her eller i Danmark.
Slutter nu for ikke at ligne et omvandrende slagtilfælde! Badet kalder, hører signalet
Fra alle os til alle jer en kærlig varm hilsen fra;
Henning og Maria
30-11-2008. Lunt om dagen frost om natten.Kære familie, venner og bekendte.
Vi ønsker jer alle en god og velsignet Jul med fed mad og fine gaver, samt et Godt Nyt År.
Første december tændes det store juletræ foran Haskovo Rådhus og derefter begynder vi at Jule i Fisken med klippe klistre og pynte op i vores lokaler med plastik juletræ og lyskæder i vinduerne til glæde og varme midt blandt alle de triste grå Beton bygninger!
Personligt savner jeg den danske Jul der trods stress og jag indeholder ekstra samvær med familie venner og arbejdskollegaer osv. Jul på gader og stræder, lys og musik.
Det er på vej hernede efterhånden som generationerne tager over og de få Supermarkeder i Haskovo der fører an med lokkende tilbud iført Julepynt og Julemusik.
Vi har fin varme i lokalerne med vores nye Klima anlæg, men jeg blev dog noget chokeret over at se EL måleren drøne rundt for at holde 21 graders varme med ekstra stor El regning i vente. Vores vinduesparti ud mod gaden er totalt utæt så meget at der blæser visne blade ind under døren så jeg i hast var ude at købe materialer til tætning og isolering. Vi har nu også sendt nogle ansøgninger ud om støtte til nyt vinduesparti (ingen tilbagemeldinger!) da mit isolering kun vil holde et par vintre før jeg må på den igen. Bygningen er skæv synker langsomt tænker jeg, og må reparere efter det. Ikke særligt pænt men det hjælper fint indtil videre!
Til vores officielle indvielse af Klima anlægget med besøg af en repræsentant fra Velux BG, havde vi inviteret forældrene med og der kom 5 mødre hvoraf 2-3 meldte sig som frivillige efter min lille takketale, også omkring Fiskens koncept! De ville gerne være i Fisken lørdage og søndage hvor brugerne trissede rundt og kedede sig, men jeg måtte fortælle at det ikke var nogen hjælp at holde Fisken åben ekstra dage før vi havde lært hinanden bedre at kende og jeg så kunne give dem nøglerne. Ansvarligheden mangler i forhold til konsekvens, førstehjælp og brandslukning mm!
Efter nogle dage i Fisken henholdsvis med Maria eller mig forstod de ikke hvorfor de skulle være der når de ikke skulle lave noget, så jeg har givet dem frie hænder så længe de selv begynder og afslutter hvad de vil lave sammen med de brugere der har lyst at være med, men selvfølgelig er vi der også og kan deltage med hvad vi kan samtidig med vi skal holde øje med hvad der foregår i begge rum!
De nye ledere har så foreslået at vi ringer når vi har brug for deres hjælp!
Ak ja, mit stakkels koncept må holde hårdt for, et koncept der er til for de børn og unge der af mange forskellige årsager ikke kan begå sig andre steder, hjemme, i skolen, andre foreninger eller på gaden! Af hjerte er jeg stadig FDF og Spejderleder og kunne nok bedre håndtere dette, men mit øje er på den restgruppe der bruger Gaden som "tryghed" og i Fisken kan vi sagtens lave noget der ligner Spejderliv med det sociale samvær der følger!
De nye lederkræfter er et kæmpe fremskridt i forhold til at Fisken fra begyndelsen skulle være et Dansk Bulgarsk projekt med alt godt fra begge kulturer!
For første gang i mit livslange arbejde med børn og unge har jeg måtte give en dreng 13 år en måneds karantæne for at slå på alle i nærheden til stor irritation for dem der seriøst sidder ved computer, Lego eller Playstation. Som Leder i FDF har jeg et par gange måtte sende forældre hjem fra Lejre da de havde misforstået "noget" som Hashrygning og andet, men aldrig ungerne. I den danske Fisk der dengang jeg var der lå ved Halmtorvet i København kom der kriminelle og voldelige brugere noget der ikke var det største problem I Fisken, det foregik udenfor, men her i den Bulgarske Fisk er det noget der står på hele tiden, det med at tjatte til andre hele tiden! Indtil nu sender jeg dem udenfor 10 minutter, ikke som straf men for at de kan køle lidt af og få styr med ro på deres rastløshed eller kedsomhed tænker jeg det er! Der skal ske noget! Lige meget eller lige lidt hjælper det med de 10 minutter!
Fisken er ikke nogen søndagsskole men et sted hvor der altid er gang i den og hvor balancen går mellem hvem der bestemmer, Brugerne eller Maria og jeg!
Bulgarerne forstår ikke den Finansielle krise da de ingen aktier har! og Bankerne hernede mangler penge; på en uge var der annoncer i TV med indlånsrente 7 % først på ugen, nogle dage efter 9 % og lige nu 10 %, priser på huse og lejligheder er faldet 20 % og vores nabo i Yabalkovo prøver at sælge sit medtagne hus og have for ca. 60.000 kroner. Havde jeg pengene købte jeg det som investering da den sidste del af Motorvej E-80 til Istanbul kommer til at gå tæt på Yabalkovo og udenom Haskovo! Yabalkovo betyder Ebeltoft.
Yabalkovo har to velforsynet forretninger med alt fra mad til søm og hyggehjørne hvor kunderne kan sidde, ryge og drikke, snakke sidste nyt men ikke politik!
Efterhånden forstår jeg meget Bulgarsk og en aften hvor hele familien med venner var samlet i et hyggeligt lag med god mad og drikke spurgte jeg Maria efter 5 timers hygge hvorfor jeg skulle lære Bulgarsk da der overhovedet ikke blev snakket politik, noget jeg finder vigtigt for at forstå hvad der ligger til grund for samfundets virke!
Maria svarede at Politikerne lever deres liv og borgerne lever deres! Måske derfor de stadig stemmer på et tidligere Kommunist Parti nu med nyt navn! Nok om det for denne gang.
Billederne er fra Velux besøg, desværre lånte jeg kameraet ud uden at kontrollere indstillinger da jeg fik det tilbage og selvfølgelig var indstillingerne ændret, derfor dårlig kvalitet af billederne. Kvaliteten af personerne er ellers i top!
Kærlig varm hilsen fra;
Henning og Maria
22-10-2008
Kære familie venner og bekendte, hvor er her dog stadigt varmt!
Lige nu venter vi på levering og opsætning af Klimaanlæg der betales af Velux i Bulgarien, samt pressefolk med fotografer der skal oplyse folket om begivenheden i Aviser oa.
I Fisken har fundet af en kanyle i hylster gjort opmærksomheden større omkring hvad vores brugere "udsættes" for på "Gaden" og hvordan vi takler dette i Fisken ved vores forebyggende arbejde. Da jeg ikke havde gummihandsker liggende tog jeg ikke kanylen ud for at se om den var brugt, men gik ud på toilettet for at se om det var brugt som "Fixerum" hvilket umiddelbart ikke så ud til at være tilfældet. Det er svært at se om vores brugere på
12-15 år er nybegyndere i et kommende Narkohelvede da de er unge og stærke og deres opførsel i forvejen er stærkt svingende. Min erfaring fra Kirkens Korshær er mest omkring garvede misbrugere der er langt ældre og derfor mere synlige!
Mine erfaringer med SSP arbejdet i Haskovo er absolut negativt, det er som så meget andet Folket der er til for dem og meget andet jeg ikke vil skrive om her, gider heller ikke!
Nu er det sådan at Teenagere er klogere end voksne sådan har det altid været, så det er her med vores ture og lejre ud af byen vi kan være på forkant og vise der er andre måder at tilbringe tiden på end på Gaden, derfor har jeg for mit eget vedkommende indført at en uge er på 8 dage og optrappet arbejdet med at gøre Lejrhytte (Gæstehytte) og grund klar til brug hurtigere end beregnet og til det har jeg fået meget forskelligt værktøj med fra Hørning spejderne og andre samt for egen risiko købt nye sikringsgrupper med fra Danmark til Hyttens elektricitet!
Penge til 3 sæt Køjesenge er endnu ikke fundet men vi sparer hvor vi kan, så det vil lykkedes den dag sovesalen er klargjort.
Måske er det svært at forstille sig på billedet, men det meste af haven skal være græsplæne til udendørsspil og Lejrbåls Plads.
Vi har fra mennesker involveret i Danmarks mindste Festival fået computere med MB RAM nok til mit lær engelsk program for lektiehjælp og endnu en fidus er dukket op. Vores Roma børn går ikke i skole og kan derfor ikke læse eller skrive ret meget Bulgarsk, så hvorfor ikke snyde lidt og lære dem grundlæggende Engelsk så de kan lidt mere udi fremtiden!
Mit program indeholder også forskellige spil der gør det lidt sjovere at lære Engelsk og at arbejde med computer.
Fiskens dagligdag er stadig urolig hvor de store tyranniserer de små når jeg vender ryggen til og især Romabørnene står for skud med nedgørende bemærkninger og latter når de ikke kan finde ud af at arbejde på vores computere.
Børn der aldrig har haft faste rammer hjemmefra keder sig på Gaden og har svært ved at koncentrerer sig om noget i længere tid ad gangen, der skal "ske noget" hele tiden, også i Fisken hvor jeg så må lære dem lidt selvdisciplin ved ikke at have for mange forskellige ting fremme af gangen, eller lukke et par timer for at rydde op. At rydde op efter sig er min kæphest hvor jeg ikke giver mig en millimeter. Disse små tiltag hjælper i kortere eller længere perioder hvilket viser at Fisken holder kursen, og brugerne viser at de gerne vil Fisken!
Det er noget nyt og uforståeligt for brugerne at de ikke bare kan gøre hvad de lyster uden konsekvenser, som derhjemme eller i skolen.
Indenfor de sidste 3 uger har vi haft besøg af danskere med interesse for Fisken, Maria og jeg med hvad vi laver i dagligdagen. Et dansk Ungarsk ægtepar iført en stor Autocamper havde taget turen ned gennem Østeuropa og efter Ukraine og Tyrkiet lagde de vejen forbi Haskovo til et kig, snak, mad og kaffemik. Gode gaver havde de med og da vi fortalte om sundheds betalingssystemet vil de prøve at finde penge til Tandlægearbejdet. Tandlægebesøg er gratis for børn men der skal betales for udført arbejde.
Et dansk ægtepar med to børn der har rykket teltpælene op og flyttet til Bulgarien nær Plovdiv har besøgt os, også med gode gaver og lyst til at ses igen. De havde forinden været i Jysk Sengetøjslager i Plovdiv og taget billeder af Køjesenge med priser på (gang med fire).
Flot gjort og sammen med dem håber jeg at kunne finde transportmuligheder for deres og Fiskens gode ting og sager fra Danmark til det forjættede land Bulgarien.
I Århus mødte jeg i sommer en mand på min alder der for ca. 5 år siden ville opleve, hoppede på Toget og kørte ned gennem Østeuropa blandt andet til Haskovo hvor en Roma kvinde tiggede om penge og fik nej, hvorefter hun gik videre! Han blev så forbløffet over at hun bare gik videre så han gik efter hende og spurgte, hvad så!
Normalt bliver de ved indtil Turisten giver penge.
Han har absolut ingen familie, men det har han nu hvor han besøger kvinden med mand og børn en to gange årligt. De ringer lidt sammen og hver måned sender han et lille beløb samt sparer op til næste besøg medbringende forskellige fornødenheder hvad han nu kan bære med i Toget. Vi har mødtes i Haskovo hvor jeg benovet over hans historie lovede ham lidt plads på min Trailer næste gang jeg kører Danmark Bulgarien.
Kærlig varm hilsen fra;
Henning og Maria med ny adresse der også er Fiskens postadresse;
Aleko Konstantinov 19
Fl.3 Ap.12
6300 Haskovo
Bulgaria
01-09-2008.Videresend gerne denne Hjemmeside til andre gode mennesker.
Kære familie, venner og bekendte af Fisken der har ny postadresse nederst på siden.
For mig vil de næste 14 dage gå med at hente gode ting og sager fra København, Århus og omegn og samle det hele ved en glad bondemand i Nimtofte på Djursland hvorfra jeg vil læsse bil og Trailer for kørsel hjem til Bulgarien, familien og Fisken.
'Fiskens Venner' bestyrelsesmøde ved Rold Skov er nok noget af det sidste inden Bulgarien.
Nye kontakter jeg også skal besøge forinden, er skabt denne sommer og med det slutter så denne Danmarks 'Turne' der har kørt et par måneder længere end planlagt. Næste år vil mine besøg i Danmark være omkring to måneder da savnet af Bulgarien piner sjæl og hjerte.
Økonomisk klarer vi nu skærene med lettet sind og har lovning på mere støtte senere, og selvom der stadig hænger sorte skyer over vores økonomi på længere sigt, har vi i år aldrig stået stærkere end netop nu. Det giver så mere overskud og tid til det egentlige og nødvendige arbejde i Fisken som flere og flere danskere har fået indsigt i når de lægger vejen forbi Haskovo.
Vi vil så gerne det hele mere end bare sige tak til alle, så de aktive mennesker der støtter Fisken jeg har fået tilsagn fra, vil vi hænge billeder op af i Fiskens lokaler og forklare brugerne hvordan det hele hænger sammen og at ikke alle danskere har udseende som jeg!
Firmaer og foreninger samt private der har websider på engelsk får deres webadresser og logo sat ud mod gaden over vinduerne. Det kunne måske også give lidt reklame for alle og denne mail vil have links til de fleste nederst på siden.
Velux i Bulgarien der har givet tilsagn om aircondition til varme og isolering af vinduespartiet har også givet os en ny udfordring da de gerne ser at det er forældre til brugerne i Fisken der udfører arbejdet med montering (gratis). I Danmark vil det nok være en naturlig ting men Maria og jeg ved i Bulgarien er der ingen der gør noget for andre gratis udenfor familiens rammer! Det gør det heller ikke nemmere at fædre normalt ikke beskæftiger sig med deres egne børn udenfor hjemmet, så hvorfor gøre noget for andres børn!
Da alt hænger sammen på mystisk vis skal det nu nok lykkedes og jeg får tilført nye erfaringer!
Med alt dette finder jeg alligevel tid, og materialer i form af tøj til 'Vores' børnehjem for forældreløse børn der ligger ej så langt fra Fisken og har for nyligt modtaget tøj størrelse
0-4 år af Susan med webside; MYZTO, så vi igen kan aflægge børnehjemmet et besøg.
Tøj og legetøj fylder ca. to flyttekasser og efter vores sidste besøg hvor jeg i afmagtsfølelse fik lyst at adopterer alle børnene og få dem ud af dette lille fængsel kom også en ubrugelig ide; at smugle fire børn i hver kasse med ud!
Vi har selvfølgelig et lille projekt liggende klar hvis der skulle dukke ca. 16.000 kroner op til formålet, at få børnene med udenfor og ind i Fisken til forskellige aktiviteter før Fiskens åbningstid to gange om ugen i et halvt år. Pengene er til transport, materialer og 'undervisning'. Vi har foreløbig 2000 kroner fra en glad giver i dette forår.
Da der kun er en personale til mange børn kommer de sjældent ud på deres egen lille legeplads med en' sandkasse!
Et ægtepar i Ebeltoft gav privat sidste år Legoklodser der gik lige ind hos brugerne og da jeg mødte dem, Ulla og Ernst Olesen denne sommer havde de på eget initiativ ansøgt Lego om klodser mm. Så nu har jeg to store kasser Lego med og når kasserne åbnes sammen med brugerne tager vi billeder og sender til Lego samt til Ulla og Ernst i Danmark.
Bulgariens store spring ind i EU og 'den' med at hoppe på toget inden det kører, skaber også en stor gruppe børn og unge der ikke lige nåede at komme med. Dem for hvem skolen stiller urimelige krav om flere skolebøger (forældre skal betale), PC programmer for lektier til børn der ingen computer har, programmer der kun kan bruges på minimum Windows XP, skolebøger der skal kopieres selvom forældrene ikke har penge til at få kopieret og mellem 3 og 5 timers lektier hver dag er faktisk ret urimeligt, og her kan Fisken så være med til lektiehjælp forældrene ikke kan klare, samt det bedste; en god fritid med vores små ture og lejre ud af byen!
Det Danske Spejderkorps i Hørning holder hvert år kæmpe loppemarked, noget de også er fantastiske til og vi har fået og kan næsten få fremover alt vi peger på. På nær senge har vi faktisk alt til indretning af vores kommende lejrhytte, noget der står i Nimtofte og venter på den berømte skibscontainer og pengesæk til transport ned til Haskovo hvor vi i troen på at det vil lykkedes en dag, har gjort plads til nær lejrhytten.
Indtil nu er det ikke lykkedes at finde faste frivillige medarbejdere i Haskovo, men fra Danmark har vi tilsagn fra to hjertensgode kvinder der gerne vil ned at hjælpe, problemet er at finde en billig lejlighed til leje (kan findes) men så snart det er en udlænding bliver det omgående dobbelt husleje og har man så også udgifter i Danmark bliver det svært nok.
Haskovo kommune har fortalt Maria at de gerne vil være venskabsby med en by i Danmark, eller en del af en by og er parat til at inviterer Borgmester mm. til Haskovo med snak om Ideen, og jeg skal så finde 'Byen' og stå som kontakt person i begyndelsen. Jeg vil nu lige vente til jeg er tilbage i Haskovo og selv få en snak med kommunen før jeg afser tid til en måske glimrende ide!
Som jeg sidder og tænker imens jeg skriver, er Fisken organisatorisk en ret uhomogen størrelse med masser af løse ender der skal knyttes og et kontorarbejde der naturligt hører med, en glædelig opdagelse at opdage brugernes lyst at være med og også lære nyt.
Kærlig varm hilsen fra
Henning og Maria
Kære familie, venner og nye bekendte af Fisken.
Fisken holder sommerferie august og september der vil blive brugt til grundig rengøring, male og små vedligeholdelses reparationer. Næste år vil vi prøve at nedbringe lukke perioden i sommerferien blandt andet ved at jeg er kortere tid i Danmark.
Hvad der er skrevet og fortalt om Bulgarien den senere tid i Danmark kan jeg kun nikke bekræftende og genkendende til, også i Haskovo hvor jeg næsten hver dag må prøve at gennemskue folkets interesse for Fisken, og vores midler!
Fisken har i dette år haft besøg af danskere i forskellige anledninger, blandt andet en fotograf der sammen med en journalist i Danmark vil prøve at skabe mere opmærksomhed omkring Fisken, og fra firmaet Velux der har vist interesse for at sponserer materialer til Airconditions for varme og ren luft i vores lokaler, med isolering af hele vinduespartiet mod gaden, mod at få reklame i Aviser mv. Håber det lykkedes da vores brændeovn ikke kan klare begge rum og også lugter forfærdeligt og jeg bliver fri for at kløve, save brænde og starte ovnen op 4 til 5 timer før åbningstid hver dag.
Velux ønsker samtidig at vi (jeg!) skal udfører arbejdet sammen med forældre af børn i Fisken hvilket jeg ser som 99 % umuligt, men vil sætte al min pædagogiske viden på spil for at det skal lykkedes mig at overbevise forældre og venner om hvorfor det er godt for deres børn (og dem selv) at de deltager i et sådant gratis arbejde, men det ender nok med at vi må betale os fra det på en eller anden måde!
Da frivilligheds princippet er et ukendt begreb for de indfødte er det stadig Maria og jeg der trækker det store læs i Fisken og selvom vi også høster glæde er det en uholdbar situation i længden, så også der må jeg finde andre veje og muligheder for at hverve en eller to faste medarbejdere der ikke ville være et problem hvis vi kunne lønne dem, men igen og som altid er jeg en objektiv optimist med troen på at tingene lykkedes, og det gør' drivkraften!
Jeg hygger mig lidt ved at hvad de voksne ikke kan eller vil forstå, det kan vi lære børnene der er åbne og lærenemme og kun slæber rundt med de voksnes fordomme der er forbudt i Fisken.
Vi har haft uddeling af tøj to gange hvor børnene kan tage hvad de har brug for og to Mødre har været med at finde tøj, så udover tøjet giver det også mulighed for god kontakt til forældre, lidt men godt!
Mit helt eget lille ønske er at blive delvis færdigt med Lejrgrunden så jeg kan vise og lære ungerne at lave kylling og blødkogt æg på pind over bål senest til efteråret, waw!
Kærlig varm hilsen fra
Henning og Maria.
Kære familie, venner og bekendte af Fisken
Maria holder skansen i Fisken med udendørsaktiviteter hvor vores Kenana Park altid trækker godt. Parken kan findes på Google Earth nu, billederne må vi klare.
Jeg får ingen bekymrende mail fra Maria om dagligdagen i Fisken hvilket betyder at det kører med de problemer og glæder vi kender i Fisken. Jeg selv bruger energien omkring i Fædrelandet til megen god snak omkring Fisken i håb om flere medlemmer i 'Fiskens Venner' – jeg ved der rundt omkring gøres ekstra for os, og tak for det til alle.
Kærlig varm hilsen fra
Henning og Maria.
23-04-2008. 29-30 grader i solen.
Kære familie, venner og bekendte af Fisken.
Efter sidste nyheds mail der omhandlede vores økonomiske situation vedhæftet en løbeseddel, er der indløbet større og mindre beløb og tilsagn om at blive månedlig sponsor samt hjælp med opklæbning af Fiskens løbeseddel forskellige steder.
Sammen med de midler der løbende indsættes på 'Fiskens Venner' konto sammen med andre lovede beløb er vi nu i stand til at se den næste vinter i øjnene med ro omkring husleje, og dermed mere tid og energi til arbejdet i Fisken, et arbejde hvor jeg også skal gennemskue diverse tilbud om hjælp til Fisken fra Kommunen eller fra mennesker der overhovedet ikke forstår frivilligheds princippet eller vores koncept, den med at hjælpe andre udover familien.
Jeg har vænnet mig til at interesserede i Fisken aldrig lader høre fra sig igen når jeg fortæller vi ingen penge har og netop derfor har brug for deres hjælp.
Fortidens svøbe med at have støvsugeren i andres bukselommer hænger stadig ved og i sidste uge måtte ministeren for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet gå af grundet samarbejde med kriminelle bander! Antikorruptionskorpset virker altså efter hensigt.
Vi har indtil dags dato ikke modtaget nogle materialer udover den gamle brændeovn i Fisken (til låns) eller en eneste Stotinki (ca. 3,92 øre), fra de indfødte eller hjælpehænder udover nogle af Marias venner der gerne hygger med når vi går i Kenana Parken.
Alle spørger mig hvad jeg overhovedet vil i Bulgarien, og en Politibetjent fra en vejpatrulje der havde stoppet os fortalte Maria at han ikke forstod hvad en udlænding ville med en Bulgarsk kvinde. Det fortæller nok mere om Bulgarerne end om mig!
Det måtte jo ske en dag! at vi for nogle uger siden fik besøg af nogle Roma (Sigøjner) børn der for god ordens skyld også er Bulgarer!
De Bulgarske børn gik direkte hen til Maria og sagde hun skulle smide dem ud, i fuld forståelse og overbevisning at Maria havde samme mening. Det skete selvfølgelig ikke og Maria fortalte kort at Fisken var for alle børn og unge 7 til 17 år.
Allerede fra starten af Fisken havde Maria og jeg snakket om hvad der ville ske og hvad vi skulle gøre hvis der kom Roma børn i Fisken. Det er sådan at Romaer er ilde set og ingen vil have noget med dem at gøre, de stjæler eller tigger, arbejder ikke, vasker sig aldrig og børnene går ikke i skole, det var hvad jeg fik fortalt og vidste noget om i forvejen. De Bulgarske børn ville stoppe med at komme i Fisken eller forældrene ville forbyde deres børn at komme!
Så vidt jeg har forstået vil Romanerne bare være i fred og leve deres eget liv hvor det vigtigste er at synge, danse og elske! (den historie er selvfølgelig længere endnu), også at Romanerne havde deres egen Holocaust under anden verdenskrig.
Nu er det sådan at jeg er Kristen (Luthersk Evangelisk) hvor min egen mission ikke er prædiken for nogen, men handling efter bedste mening og overskud af medmenneskelighed der for tæller mig, at når alle er lige for Gud er jeg med på den'.
Vi kunne altså 'risikerer' at der kun kom Roma børn i Fisken og for mig ville det så bare være en del af Fiskens stadige udvikling og vidtfavnende koncept!
Roma børnene blev ret hurtigt accepteret og da de hverken kan læse eller skrive hjælper nogle af de andre børn dem gerne ved computeren og jeg har tegnet et ur der viser hvad tid Fisken åbner og lukker, samtidig hygger jeg mig over at de vasker hænder efter toiletbesøg, vasker ansigt og hår, noget jeg ikke oplever med de Bulgarske børn! For øvrigt hilser de mig med hånden!
Mit krav til vores nye lokaler var at der skulle bygges et toilet med installations forberedelse for at der kunne tages bad når vi en dag havde penge til bruser med blandingsbatteri og et badeforhæng. Så disse materialer der nu også kan købes hernede er med på vores ønskeseddel for Fisken, inklusive sæbe og håndklæder.
I Danmark sidste år fik vi blandt meget andet godt en brugt vaskemaskine jeg vil bringe med til Fisken efter mit kommende sommerbesøg, så brugerne kan få vasket tøj en gang imellem samtidig med at vi jævnligt uddeler brugt flot og rent tøj også givet fra Danmark.
Min største viden, erfaring og forståelse kommer helt naturligt ved at være på 'Stedet', blive lige så beskidt som brugerne, se, høre og røre hvad andre kun kan læse om, alt efter journalister og forfatteres opfattelse og meninger, ting der ofte bare videreformidles uden nogensinde at have været på 'Stedet'!
Vi har lige haft besøg af et nyt medlem af 'Fiskens Venner' der har rejst utroligt meget i Europa, men aldrig set så anderledes en kultur som Bulgariens.
Han fik med egne øjne set og mærket hvor tilbagestående Bulgarien er efter 500 års
Tyrkisk okkupation og 60 år under kommunistisk et parti system.
Da Maria gik i skole havde hun et kort over Europa, og alle Vesteuropæiske lande var hvide uden bynavne osv. Samtidig var hun medlem af den kommunistiske ungdomsorganisation Komsomol hvor hun blandt andet blev sendt ud på landet for at hjælpe bønderne. Var man ikke medlem var det svært at få en højere uddannelse eller arbejde osv.
Bulgariens sociale velfærd tåler sagtens sammenligning med hvad vi danskere så i fjernsynet dengang Rumænerne skød deres Præsident og der blevet givet indsigt i hospitals og andre institutionsforhold hvilket udløste et kæmpe hjælpeprogram for Rumænien, så når Bulgarerne spørger mig hvorfor Bulgarien ikke er lige så kendt i udlandet som Rumænien, er det fordi de ikke skød 'deres' Præsident svarer jeg!
02-04-2008, Overskyet med 16 graders varme, udenfor!
Kære familie, venner og bekendte af Fisken.
Denne mail er mest omkring vores økonomi med håbet i vil printe vedhæftet Løbeseddel til ophængning hvor i finder bedst, og ved at blive mere kendte håber vi på flere glade sponsorer for overlevelse, i må derfor gerne videresende denne opfordring (mail) til andre der så kan videresende til mange andre der så kan videresende til!
Vores absolutte mindste månedlige minimum udgifter fordelt over et år:
1000,00 kroner, Husleje.
600,00 kroner, Lys og El varme.
160,00 kroner, Brænde.
120,00 kroner, Vand.
240,00 kroner, Internet.
80,00 kroner, Rengørings midler.
2.200,00 kroner i alt.
Vi har 6 faste månedlige sponsorere der tilsammen giver 400,00 kroner.
Lige nu overlever vi på uventede ikke søgte pengegaver indsat på 'Fiskens venner' konto der vil være opbrugt om ca. 2 til 3 måneder!
Vi har stadig lidt penge søgt og fået til aktiviteter ture og lejre, lejrhytte samt materialer til lektiehjælp, vores interne bibliotek.
Som Projektleder er det min opgave at få koncept og pengemidler til at gå i spænd og jeg står nu overfor et måske tvunget dårligt valg angående vores dejlige lokaler.
Vi er blevet tilbudt et meget lille lokale i det lokale ungdomscenter tæt på Fisken ganske gratis mod at diverse møbler vi medbringer, skal blive stående den dag vi ikke har lokalet mere!
I dette ungdomscenter findes diverse normale aktiviteter som Centres brugere betaler for og der er uniformerede vagter, og disse vagter vil helt sikkert udelukke nogle af Fiskens brugere og det er der' mit valg også vil blive svært efter vores koncept.
I 1958 blev jeg medlem af FDF på Vesterbro i København og da jeg senere blev Leder blev det også mit 'Bud' at være god til de mest dårligt fungerende børn og unge der blev mig betroet, så uanset hvordan det går hernede i Bulgarien vil der altid være en 'Fisk' om jeg så skal sidde på en omvendt Ølkasse foran nærmeste Park på et fast tidspunkt og med diverse udendørsmaterialer.
Inden det kommer dertil ønsker jeg denne nyheds mail som værende EN STOR opfordring til jer ca. 110 personer på maillisten om støtte hvor i kan da vores nuværende lokaler er som skræddersyet til koncept og formål.
Jeg takker alle jer der støtter os med penge og materialer på den ene eller anden måde, tit har jeg lyst at skrive om hvilke personer og hvilke organisationer i Danmark der indtil nu løbende har støttet os, men jeg ved at nogle ikke er interesserede i at blive 'offentliggjort' så derfor må i 'nøjes' med en personlig elektronisk TAK, jeg normalt sender senest et par dage efter indsat beløb.
En oprigtig kærlig hilsen med ønsket til jer alle om glæden og lysten ved Livet.
Henning og Maria.
02-04-2008, Overskyet med 16 graders varme, udenfor!
Kære familie, venner og bekendte af Fisken.
Denne mail er mest omkring vores økonomi med håbet i vil printe vedhæftet Løbeseddel til ophængning hvor i finder bedst, og ved at blive mere kendte håber vi på flere glade sponsorer for overlevelse, i må derfor gerne videresende denne opfordring (mail) til andre der så kan videresende til mange andre der så kan videresende til!
Vores absolutte mindste månedlige minimum udgifter fordelt over et år:
1000,00 kroner, Husleje.
600,00 kroner, Lys og El varme.
160,00 kroner, Brænde.
120,00 kroner, Vand.
240,00 kroner, Internet.
80,00 kroner, Rengørings midler.
2.200,00 kroner i alt.
Vi har 6 faste månedlige sponsorere der tilsammen giver 400,00 kroner.
Lige nu overlever vi på uventede ikke søgte pengegaver indsat på 'Fiskens venner' konto der vil være opbrugt om ca. 2 til 3 måneder!
Vi har stadig lidt penge søgt og fået til aktiviteter ture og lejre, lejrhytte samt materialer til lektiehjælp, vores interne bibliotek.
Som Projektleder er det min opgave at få koncept og pengemidler til at gå i spænd og jeg står nu overfor et måske tvunget dårligt valg angående vores dejlige lokaler.
Vi er blevet tilbudt et meget lille lokale i det lokale ungdomscenter tæt på Fisken ganske gratis mod at diverse møbler vi medbringer, skal blive stående den dag vi ikke har lokalet mere!
I dette ungdomscenter findes diverse normale aktiviteter som Centres brugere betaler for og der er uniformerede vagter, og disse vagter vil helt sikkert udelukke nogle af Fiskens brugere og det er der' mit valg også vil blive svært efter vores koncept.
I 1958 blev jeg medlem af FDF på Vesterbro i København og da jeg senere blev Leder blev det også mit 'Bud' at være god til de mest dårligt fungerende børn og unge der blev mig betroet, så uanset hvordan det går hernede i Bulgarien vil der altid være en 'Fisk' om jeg så skal sidde på en omvendt Ølkasse foran nærmeste Park på et fast tidspunkt og med diverse udendørsmaterialer.
Inden det kommer dertil ønsker jeg denne nyheds mail som værende EN STOR opfordring til jer ca. 110 personer på maillisten om støtte hvor i kan da vores nuværende lokaler er som skræddersyet til koncept og formål.
Jeg takker alle jer der støtter os med penge og materialer på den ene eller anden måde, tit har jeg lyst at skrive om hvilke personer og hvilke organisationer i Danmark der indtil nu løbende har støttet os, men jeg ved at nogle ikke er interesserede i at blive 'offentliggjort' så derfor må i 'nøjes' med en personlig elektronisk TAK, jeg normalt sender senest et par dage efter indsat beløb.
En oprigtig kærlig hilsen med ønsket til jer alle om glæden og lysten ved Livet.
Henning og Maria.
20-02-2008, Solskin med varmt om dagen og koldt om natten.
Kære familie venner og bekendte af 'Fisken', aldrig før har jeg savet og kløvet så meget brænde bare for at se det hele gå op i røg!
Priser på huse og lejligheder er steget med ca. 31 % siden første januar 2007, så Maria og jeg der har købt hus før denne dato har gjort en god handel har jeg læst mig til.
Dagligdagen i Fisken går sin stadige skæve gang med et par enkelte nye hoveder om ugen. Vi lider lidt under at have kun et lokale i brug grundet problemer med opvarmning vi må få klaret inden næste vinter. Jeg så et aircondition i Bilka sidste sommer til 4.500 kroner så jeg må ud med raslebøssen denne sommer 2008 i håbet om godt resultat.
Sidste sommer i Danmark fik Maria sorteret tøj vi har i Nimtofte og derved kom flere flotte og varme overfrakker frem som brugerne nu nyder godt af.
Perioder med snevejr slider hårdt på tøjet og ungerne er ikke meget anderledes hernede end andre steder, men kaster sig glade og ubekymret rundt i sneen.
De store tyranniserer de små, og med vores andet rum i brug senere vil det regulerer sig selv med de store ved Computere og Playstation iført teenager sprog og, her kommer jeg!
Nogle går ikke i skole, hænger ud på gaderne og uden skolegang eller forældre familie netværk oplever de heller ikke normal social samvær og keder sig, derfor ballade!
De små ca. 7-12 år er for tiden helt pjattet med vores Lego og kan bygge om og om igen, gerne 2-3 brugere sammen om det samme og de får brugt deres fantasi og evner til egne konfliktløsninger når de vil bygge hver sin vej! (og jeg får lært en del bulgarske bandeord!).
I skolerne går det stærkt med at lære eleverne engelsk og forældrene kan ikke hjælpe med lektier, så Maria åbner Fisken en time før normal åbning til lektiehjælp med de midler til bøger og computerprogrammer vi har fået bevilget fra Danmark.
Desværre kan brugerne også godt lide at klikke på computernes teknik så jeg har et større mas og tidsforbrug med at få computerne køreklar næsten hver dag.
Det skal dog nævnes at computerne og nogle programmer er fra Danmark og kan kun klare dansk og engelsk problemfrit, så når vi har installeret Bulgarsk Kyrillisk sprog står de danske programmer af, men jeg håber at kunne bringe et par computere mere så vi har til forskellige formål.
Vi mærker tydeligt at fattige bliver mere fattige efter Bulgariens medlemskab af EU, priserne på daglige fornødenheder stiger kraftigt imens lønninger stagnerer efter råd fra EU.
Nogle bliver rigere og kan købe computere og dyre smarte mobiltelefoner til deres børn samt give større lommepenge til slik og snack der bringes ind i Fisken og 'sommetider' deles med andre!
Da madvarer er blevet dyrere får ungerne ofte kun hvad der er råd til, og det er der ikke mange gode vitaminer og mineraler i så en del sygdomme skyldes dårligt immunforsvar!
At gå til lægen eller komme på hospital er også blevet dyrere, en kvinde vi kender med blodansamling bag det ene øje går kun til ambulant behandling morgen og aften på hospital selvom hun burde indlægges til operation.
Hun bliver behandlet medicinsk og selvom hun har en Ingeniøruddannelse og hendes mand en Agronomuddannelse måtte de som pensionister sælge gammelt jern for at overleve sidste måned.
Bulgarien er et overordentligt smukt land med høje bjerge og Sortehavet som mange turister kender, desværre er det blevet for dyrt for en almindelig bulgarsk familie at holde ferie ved Sortehavet men da turisterne bringer hård valuta med sig er håbet, at når det regner på Præsten bliver Degnen dryppet!
En ferie i bjergene er nu ikke det værste, tillader mig at sende et billede fra Chepelare taget af en af vores sponsorer der har hus der. Huset er for øvrigt til udlejning for glade mennesker.
Snart bliver det vejr til at komme på lejr igen og håbet er at kunne give en skitur som i 2005.
For tiden tømmer vi vores kommende lejrhytte for halm og vores nabo der har Får henter glad det hele, iført behørig nummerplade på Æselkærren.
Det er Marias og mit hus i baggrunden.
Med mange gode ønsker for jer alle, - stor og kærlig hilsen fra Henning og Maria.
02-01-2008, med minusgrader og høj snestorm med en inflation på 35 % og stadig højere priser på madvarer og andre dagligdags fornødenheder, bus og togbilletter steget med 30 %.
Send gerne dette nyhedsbrev til gode mennesker.
Kære familie venner og bekendte gode mennesker, her fra Fisken ønskes alle en stor flot og et godt Nytår med håbet om at mange drømme og visioner bliver til virkelighed for mange.
For ca. 3 uger siden fik Maria og jeg stjålet vores overtøj i vores hus i Nikolovo med mange dokumenter, hævekort og kontanter ca. en månedsløn for Maria samt to digitalkameraer, så der er ikke så mange billeder at vise indtil videre. Politiet kunne ikke komme fra Haskovo da de manglede benzin, men som så meget andet overlever vi også dette.
Vejret gør at vi oftere i denne tid er uden elektricitet og Internet i timevis, og der loves dage uden da et kræftværk lukkes ned og et nyt startes op. Vi har kun to EL ovne samt en brændeovn i Fisken så vi har måtte lukke det ene rum på grund af kulden. Vi håber med tiden at finde ca. 3.500 kroner til aircondition for dette rum da det er den billigste og reneste form for opvarmning nu da der ingen skorsten er tilsluttet i dette rum.
Under disse anstrengelser i kun et lokale lykkedes det alligevel at få klaret et lille julearrangement over to aftener.
Jeg observerede den ene aften at flere drenge på 10-12 år rendte ud og ind af Fisken under stor morskab, det viste sig at knægtene stod udenfor og drak bajere uden blusel. Jeg måtte fortælle at alkohol er forbudt i Fisken, også selvom det er i maven, eller i hovedet!
I ugerne op til Jul afholdt Haskovo kommune en Jule tegnings konkurrence hvor 4 brugere fra Fisken vandt ud af ca. 200 andre glade deltagere. Vi har kopieret tegningerne og vil lave julekort klar til dette års jule hilsner.
Glade er vi også for tøj fra Danmark med mange varme vinterfrakker.
Glade bliver vi den dag vi kan lønne en medarbejder der kan aflaste Maria og jeg.
Efter 3 år i Haskovo tror jeg ikke mere på at kunne finde frivillige medarbejdere, de trækker sig når de hører det er ulønnet arbejde hvilket jeg kan finde rimeligt nok, men også at skulle høre flere grine ad os blandt venner og familie finder jeg respektløst!
Vi beder ikke til Gud om forståelse med den ene hånd og forbander vores medmennesker med den anden hånd!
Dette næste er ingen Bandbulle!
I skolen får eleverne i engelsk undervisning, kopi PC programmer med hjem så der kan vi hjælpe dem der ingen computer har. Eleverne får også bøger med hjem til kopiering hvortil der kræves printer og også der kan vi hjælpe dem der ikke har penge til at få det gjort i en forretning. Det kræver selvfølgelig papir i massevis samt printerpatroner og da vi har fået penge til opstart af et internt skolebibliotek til lektiehjælp klarer vi os indtil videre og håber vi alligevel får råd til at købe nogle nødvendige opslagsbøger senere.
Skolelærerne begyndte skoleåret med at strejke for højere løn i næsten to måneder så nu har eleverne fået mange ekstra lektier for der giver problemer i nogle familier. Før var det normalt med 3-5 timers hjemmearbejde, og mere op til weekender så nogle opgiver simpelthen at kunne følge med!
Undervisningsministeren mødte Lærerne med tavshed foragt og kønsdiskriminering for åben skærm og nogle forældre meldte lærerne til Politiet fordi deres poder ikke fik deres undervisning. Strejken sluttede med en lille lønforhøjelse til lærerne, og politikerne fik vist deres sande ansigt i deres arbejde for folket! Selv under afstemninger i Parlamentet er der næsten tomt da alle politikere har store firmaer i og udenfor Bulgarien at passe.
Hver evige eneste dag bliver der afsløret korruption og Bulgarerne brokker sig, hvor jeg siger at det viser antikorruptionens berettigelse og virke, det samme gælder for Narkobekæmpelse.
Her findes mange børnehjem der virkeligt ingenting har at gøre godt med, i TV viste de et hjem hvor 22 børn måtte dele to halve Yougurt og hvor personalet ofte for egen regning har mad med til børnene.
Nogle børn bliver anbragt da de er forældreløse og andre fordi forældrene vælger at arbejde i andre lande, så når Danmark råber på mere arbejdskraft fra Østlandene til mere velfærd har det nogle hårde konsekvenser for børn af disse arbejdere.
Siden 1992 har 10 % eller ca. EN million Bulgarer forladt landet for at finde en bedre tilværelse med flere penge på lommen, bedre uddannelse mm.
Sidste nyt i skrivende stund er at Skattefar har fjernet alle fradrag for de lavestlønnet og derved kommer de til at betale mere i skat, og får mindre udbetalt!
For jer der ønsker mere viden om samfundet i Bulgarien kan jeg stærkt anbefale masser af bøger, men vælger at fremhæve forfatteren Uffe Andersens:
BULGARIEN- mere end et strejf af Orienten.
Undertitel: 17 samtaler fra Balkanlandet.
Informations forlag.
I sidste Nyhedsbrev fortalte jeg at mine svigerforældres hus er til salg for 40.000 Euro, den rigtige pris er 20.000 Euro, læs og se mere på vores hjemmeside: Hus til salg.
Med mange ønsker, stor og kærlig hilsen fra Henning og Maria.
28-11-2007, Tørt og køligt med høj sol over Haskovo.
Kære familie venner og bekendte af 'Fisken'.
Så småt er vi begyndt at Jule dansk Bulgarsk i Fisken, der klippes og klistres og snart vil i se og læse resultatet engang i december. Forældrene giver allerede praktiske julegaver på forhånd og børnene håber så at de har glemt det når juleaften oprinder.
I Bulgarien gives mest praktiske gaver, og ikke fra mig til dig men fra Julemanden til dig.
Der er meget lidt jul at se i Haskovo gader og butikker, så nå jeg fortæller at julen i Danmark begynder sidst i oktober og hvordan der er pyntet op alle steder og vi har kalendergaver og meget, meget mere så måbes der og ønskes det samme her i Haskovo.
Jeg vil prøve at lade brugerne lave stearinlys med gran og pynt i Ler, og så forære dem til nærmeste alderdomshjem, akkurat som jeg var med til som Leder i FDF i Danmark.
Maria og brugerne har aldrig hørt om eller prøvet det før, så jeg fortæller det også handler om at kunne give og lære glæden derved.
Så har vi været på teltweekend i Nikolovo på vores lejrgrund.
Ved ankomst og under teltslagning begyndte det at regne og med en temperatur +3 grader var det en udfordring for de fem store teenagere der aldrig havde været på teltlejr før.
Om natten blev det minus grader og vores små nybegyndertelte kunne ikke holde vand så alle indvandrede og overnattede i min campingvogn indrettet for det samme.
Dagen efter ville vi fiske i den store Sø men det var for koldt og blæsende så det blev til en vandretur blandet med megen skæg og ballade blandt andet med min Trailer som Æselkærre!
De store hjalp samtidig til at pille tagsten ned fra vores kommende Lejrhytte, Valhalla.
Alle måltider blev holdt i vores hus på nabogrunden hvor der også blev tørret tøj og set en enkelt DVD film.
Ved fremmødet foran Fiskens lokaler mødte alle op uden nogen som helst form for bagage, ekstra tøj eller tandbørste!
Jeg lærte virkeligt meget om hvor lidt vores brugere ved om livet i 'Naturen' og må fremover lave en indbydelse der indeholder ALT.
For alle havde det alligevel været en god lejr og ingen er bange for næste tiltag!
Fisken støtter to lokale Børnehjem for forældreløse børn så godt vi formår, først og fremmest med tøj vi får med fra Danmark og ved gensidige besøg.
Børnene kommer ikke meget uden for hjemmene, så at se mig med langt lyst hår i hestehale var til stor forundring ved sidste besøg der gjaldt tøj til de mindste.
Sjældent bliver de adopteret væk til gode mennesker men de ved dog hvad det vil sige, så de kom os i møde til knus og store spørgende øjne: tag mig med, tag mig med jeg er sød og rar imens de havde hænderne i mine lommer søgende efter slik.
Næste uge vil vi besøge det andet børnehjem med flere poser tøj til større børn.
Endelig fandt jeg tid eller energi til opdatering af vores hjemmeside, se selv!
Med mange ønsker, stor og kærlig hilsen fra Henning og Maria.
17-10-2007
Kære familie venner og bekendte, her er for tiden nattefrost men 24-26 graders varme om eftermiddagen hvor den står på skjorteærmer.
De første dage i Fisken blev noget kaotiske da vi præsenterede brugerne for det meste af hvad vi havde med fra Danmark, Racerbaner, Bobspil, mange nye computerspil og et nyt spil til vores Playstation 2 samt Puslespil og med mere.
For brugerne var det et rent paradis de ikke havde set før og kunne ikke håndterer disse herligheder, alle ville prøve det hele samtidigt hvilket var umuligt så der blev uddelt slag og store skældsord for at komme til, og de store udvandrede simpelthen for at få ro til 'deres'!
Jeg måtte midlertidigt lukke det ene af vores lokaler for at kunne overskue det meste.
For at kunne håndterer vores koncept om at være en Oase med fred ro og ingen vold, har vi låst det meste inde i de reolsystemer vi har fået med og der skal fremover spørges for at få udleveret spil osv. Det har indtil nu virket med hensyn til at mindske slåskampe og for megen uro.
Selvom jeg har 26 års erfaring som Leder i FDF på Vesterbro og syv år i den danske 'Fisk' på Halmtorvet også på Vesterbro København, lærer jeg til stadighed og kan så bruge min erfaring til at stoppe en dårlig udvikling og komme videre uden nogen kommer til skade.
En af de store har det med at spænde ben for de små så de fløjter hen ad gaden med skrammer til følge så jeg må bruge store engelske ord, lidt Bulgarske og Danske for at vise min utilfredshed.
Drengen er forældreløs og bor ved sin morfar, ingen vil ham eller snakke og lege med ham så derfor søger han kontakt eller opmærksomhed på denne sin egen måde.
Jeg har fortalt ham at jeg godt kan lide ham men ikke kan lide hvad han gør, og jeg ved at han ikke ved hvorfor han gør hvad han gør.
Når jeg går ud på gaden for at ryge er han hurtig til at sætte sig ved mig og ryge sine egne cigaretter, og der hvor vi er alene fortæller han hvor ked han er det og undskylder igen og igen.
HAN har brug for Fisken og det ville måske være en ide at han blev min assistent med ansvar til følge, føle at nogen accepterer ham og har brug for netop ham.
For at få de store brugere, 12-16 år tilbage har vi nu åbent to dage for dem og to dage for de små 7-12 år. Jeg tager de store og Maria de små.
I dagligdagen er vi stadig kun Maria og jeg med en enkelt voksen til hjælp en sjælden gang, men håbet om medarbejdere er der stadig.
På vores ture til Kanapark 20 minutters gang fra Fisken har vi to tre venner der hjælper med, så i næste uge skal brugerne lære at slå telt op og lære mit Trankia stormkøkken at kende. Jeg vil til stadighed snige lidt spejderliv ind i brugerne lidt af gangen.
Vi har fået så meget godt fra Danmark denne sommer, blandt meget andet 20 nye fiskestænger med 20 nye hjul så nu vil vi begynde at bruge lidt af de penge vi har fået til aktiviteter ture og lejre til fiskegrej så brugerne kan komme lidt ud af byen til de små bjerge med de store søer ved byen Nikolovo hvor vores lejrgrund ligger og selvom busbillet retur er forholdsvis dyr er det nemt at komme frem og tilbage, så måske først i november drager vi rigtigt ud i naturen.
Megen støtte og interesse samt mange gode ting og sager har vi fået så det er svært at nævne alle, så derfor retter vi på denne måde en stor hjertevarm tak til jer alle.
Jeg forudser snart tid til en aktuel opdatering af vores hjemmeside, blandt andet med mange nye billeder.
Samtidig vil jeg begynde at skrive lidt om Bulgarien udenfor Fisken, set og oplevet af en dansker.
Stor og kærlig hilsen fra Henning og Maria.
25-09-2007, sol og 28 graders tør varme.
Kære familie venner og bekendte,
Onsdag aften var Maria og jeg tilbage i Haskovo med bil og Trailer fyldt op med mange gode ting og sager fra jer, så lige nu arbejder vi ihærdigt med at bringe 'Fisken' klar til en ny sæson med start første oktober.
Den kommende tid vil vi især beskæftige os med forældremøde, finde frivillige medarbejdere, opbygge et internt skolebibliotek, samarbejde med det lokale børnehjem for børn uden forældre samt udendørsaktiviteter med en Telttur imens det stadig er varmt nok.
Skolebøger som forældrene selv skal betale fra fjerde klasse er blevet meget dyrere siden Bulgariens medlemskab 1/1 2007, og næsten alle dagligdags fornødenheder som mad er steget med 100 % og er ofte meget dyrere end i Danmark!
Meget arbejde venter, også med at skrive breve til nye medlemmer så derfor dette korte nyhedsbrev.
Mange varme tanker og kærlige hilsener fra Henning og Maria.
29-07-2007
Til familie venner og bekendte af 'Fisken'.
Tak til nye medlemmer af Støtteforeningen hvoraf en samtidig er blevet fast månedlig sponsorer. Dags dato har vi sponsorer for i alt 6OO kroner, ca. en tredjedel af vores faste månedlige udgifter ca. 1.6OO kr.
Målet denne sommer er at finde sponsorer nok for de resterende 1OOO kroner.
To danske velmenende kvinder ønsker at bo I Haskovo kortere eller længere tid og være medarbejdere i Fisken hvilket vi er glade ved og hjælper gerne med alt praktisk.
Lige nu holder Fisken sommerferie og har tid til at overskue vores situation samt planlægge kommende sæson, økonomi aktiviteter, ture og lejre.
Vi har til stadighed nogle alvorlige problemer med forståelse af vores koncept fra forældreside og vil derfor indbyde dem til møde derom!
Haskovo kommune er interesseret i 'Fisken' og har tilbudt hus/lokaler samt medarbejdere, alt sammen meget godt da det kunne afhjælpe vores trængsler MEN, det gøres nok ikke uden noget for noget og vi er til stadighed bange for at kommunen, myndighederne vil overtage vores projekt med de få økonomiske og pædagogiske værdier vi har.
Vi vil alligevel gå dem på klingen i troen at Bulgariens indtræden i EU med hårde anti korruptions regler vil kunne komme Fiskens lidt usikre fremtid til gode.
Vi vil dog helst kunne klare os selv, men gerne i et samarbejde med kommunen og andre, måske kunne en noget større forening i Danmark adopterer Fisken!
Imens jeg har været i Danmark før Maria og børn kom hertil på ferie har der været tryk på i Fisken, ture til nærmeste store park og nyfigne voksne der gerne ville være medarbejdere men ak, de vil helst at børnene skal lære noget hele tiden som i skoler eller børnehaver og ikke støjer for meget, og forstår heller ikke at vores brugere kan komme og gå som de lyster hvilket gjorde brugerne forvirrede og utrygge ved de voksne, men trin for trin skal det nu nok lykkedes at finde forstående medarbejdere.
Mange varme tanker og kærlige hilsener fra Henning og Maria.
07-06-2007
Kære familie venner bekendte og Lidelsesfæller.
Bare til orientering;
Det har været mig umuligt at starte op en aktiv støtteforening siden Fiskens spæde start sidst i 2004, støtteforeningen 'Ringsø' består af en 4 mands bestyrelse der er ansvarlig for revision og regnskab, min kone Maria der også er daglig leder af Fisken og jeg er medlem, de to andre har ærgerligt nok ikke tid til et egentligt bestyrelsesarbejde.
Foreningens medlemmer fordeler sig sådan;
Et årligt betalende medlem a 200 kroner, tilmeldt i dag.
Sponsorere der hver måned overfører et beløb og som sådan også er medlem;
Tre a 50 kroner.
En a 100 kroner.
En a 200 kroner.
Vores faste ufravigelige månedlige udgifter til husleje vand varme og El udgør 1.700 kroner.
Når vi har penge hvilket jeg snakker mig til eller søger om, udgør vores aktiviteter ture og lejre ca. 2000 kroner om måneden.
Ud af byen er vores stærkeste pædagogiske redskab.
Fra tid til anden får vi gode ting og sager og penge fra andre der vil Fisken det godt.
Mit største mål de næste par måneder er at finde sponsorere nok til de månedlige udgifter og gode mennesker der på en eller anden måde kan lave overskudsgivende arrangementer.
Fra Det Danske Spejderkorps i Hørning har vi fået rigtig mange gode ting der var tilbage efter deres Loppemarked og glade mennesker har fået transporteret det ud til vores opsamlingsplads ved Nimtofte hvor vi forhåbentlig snart får opstillet en stor Skibscontainer til transport til Fisken i Bulgarien, altså skal der findes container og penge til transport!
Da Bulgarien er et meget fattigt land med ringe velfærd, alle skal betale for læge og hospital, er min ide at fylde resten af containeren op med hjælpemidler til Haskovo Hospital og give det i bytte for en gratis årlig helbredsundersøgelse af vores brugere i Fisken.
Som projektleder står jeg som sådan helt alene med alt angående Fisken og 'Ringsø', men der hvor jeg har min største styrke er arbejdet med de børn og unge andre ikke magter, vores gadebørn der aldrig har oplevet en form for spejderliv eller voksne der gerne vil dem eller gider dem!
03-06-2007
Kære familie venner organisationer og lidelsesfæller!
Siden sidst har vi fået tilført 3000,00 kr. til aktiviteter ture og lejre, mere om det i næste nyhedsmail.
Min raslebøsse har indsamlet en ny månedlig sponsor så vi nu kun mangler at finde 29 mere.
Vi søger også om en Trailer eller penge dertil da jeg hver gang kører Danmark retur kan have mange gode ting og sager med vi får når jeg er i Danmark.
Der vil komme en artikel om 'Fisken' i hjemløsebladet 'Hus forbi' første juli håber vi, måske det kunne give mere interesse og dermed flere sponsorer vi så hårdt har brug for.
Vores første lokaler var en garage med lovning på toilet hvilket vi aldrig fik lov til og det gav så mange problemer at vi valgte at stoppe lejemålet og køre videre hjemme i privaten indtil vi fandt andre lokaler.
Dem har vi så fundet og gjort fint i stand og da vi er super glade for vores toilet har jeg valgt at vedhæfte et billede af dette.
Det samme med vores Logo på facaden vi er stolte af.
De Danske Spejdere i Hørning har holdt stort loppemarked hvor vi fik lov at tage hvad vi kunne bruge efter lukketid og der var næsten alt hvad 'Fisken' kan begære, så fire aftner brugte jeg til at pakke i kasser og en hel lørdag med gode mennesker og flyttevogn til at flytte det hele til en gård udenfor Nimtofte hvor vores ønske container kommer til at stå, håber det lykkedes at finde denne 42 fods container inden første august.
Spejderne vil også prøve at gøre os mere kendte igennem deres venner, pressemedier oa.
I 'Fisken' kommer der dagligt mellem 16 0g 22 brugere der hygger sig med workshop, Playstation og diverse andre spil.
Vores koncept er jo at holde brugerne væk fra gadens mange grimme uhyrlige fristelser.
Vores brugere er utroligt glade for 'Fisken' og plager uhørligt om længere åbningstid, flere ture og udflugter der er blevet så populære.
Til det kræves der flere frivillige medarbejdere og bedre økonomi der er en evig kamp i håbet, især frivilligt arbejde er et ukendt fænomen i Bulgarien.
14-05-2007, med bilen synet og savnet af Bulgarien i behold.
Kære familie venner og bekendte, - lidelsesfæller!
Denne sommer i Danmark må jeg virkelig ud med raslebøssen for at finde mindst 30 nye månedlige sponsorer a 50 kr. der skal dække de faste udgifter i 'Fiskens' lokaler.
'Fiskens' nuværende økonomiske situation står og falder med om det vil lykkedes!
Månedlig husleje 1000 kr. Varme vand og elektricitet ca. 800 kr. = 1.800 kr.
Så jeg snakker og skriver, uddeler brochure visitkort og snakker igen og igen for sagen!
Til aktiviteter ture og lejre snakker jeg meget igen, og sender ansøgninger lidt ud i blinde til forskellige velgørende organisationer i håb om at finde yderligere 1.600 kr.
Har i tid og overskud sender jeg gerne en fil med vores visitkort i kan printe ud og uddele til resten af landets glade befolkning, og når de så støtter os bliver de endnu gladere!
Maria og jeg takker varmt vores 4 trofaste sponsorer og de af jer der indimellem betænker os ved at overføre et pengebeløb til 'Fiskens' konto, efter ansøgning og eller af god vilje!
Vi takker også alle jer der tænker først på os inden mange gode ting og sager forsvinder ned i glemmekassen eller smides ud, så tænk gerne på miljøet og 'Fisken' først!
Vi har jo som forholdsvis nystartede Pionerer kun bunden af pengekassen at gøre godt med, og som i kan følge med på vores fællesmail og billeder nyder mange af gadens børn og unge i Haskovo godt af jeres og vores fælles indsats.
Det er vist aldrig set før i Bulgarien at 'noget' er startet op frivilligt ulønnet og gratis for alle!
Chefen for Fulton Ole Madsen samt lærer vil gerne med nogle af deres elever ned og besøge os for at se forskelligheder Danmark-Bulgarien og udveksle erfaringer i et samarbejdsprojekt, og vi håber det bliver i oktober hvor varmen er udholdelig for os Vikinger!
De vil som jeg køre derned og samtidig medbringe forskellige effekter til 'Fisken'.
Sidste uge var jeg ovre at besøge dem i Assens til lidt forberedende snak og for at se deres lokaliteter samt hilse lidt på lærer og elever.
I går og i dag har jeg fået lov til af Blå Spejder i Hørning ved Århus, at indsamle diverse effekter gode ting og sager de ikke fik solgt i weekendens store Loppemarked.
De har gjort loppemarkedet rigtigt godt og vi er oprigtigt glade ved at de tænker på os, også ved at lade vores brochure og visitkort de har kopieret ligge på bordene i cafeen!
Blå Spejder har også ladet noget sive ud om os til den lokale presse, så stor tak herfra.
Jeg må så ved venners hjælp få det transporteret ud til hvor vores skibscontainer en dag skal stå lidt udenfor Nimtofte på Djursland, og derfra videre til Haskovo.
Den glade bondemand der lægger grund til containeren, lægger også en Lade til.
'Fisken' har fået den første frivillige medarbejder udenfor vores normale vennekreds, så også der mærker vi en accept af vores projekt.
En af de unge har bevidst ødelagt et af vores Playstation spil og da de andre fandt ud af hvem det var, gav de ham tæsk udenfor så hans farfar kom ned, råbte højt og truede med Politi.
Maria der er daglig leder klarede situationen rigtigt flot.
Vi ser nu vores nye flotte og større lokaler tiltrække flere og flere nye ansigter der også var meningen, så vi håber stadig på flere medarbejdere og senere opstart af faste aktiviteter.
Søndagstur til vores lejrgrund i Nikolovo til 'vores' store sø har der været og i vores fantasi daler der på et tidspunkt en flot lejrhytte ned til gavn og glæde, lig Dannebrog.
Som skrevet søger vi til stadighed faste sponsorer og bidragsydere med forskellige beløb til dette herlige og seriøse projekt som værestedet er, penge kan overføres til,
Støtteforeningen 'Ringsø' for Værestedet 'Fisken' i Bulgarien, konto nummer: 8401-1514803.
Merkur Andelskasse Danmark, Århus afdeling.
Mange varme tanker og kærlige hilsener fra Henning og Maria.
Henning Jensen, Maria Delcheva
Stara Planina 59-63A
Fl. 3 App. 16
6300 Haskovo
Bulgaria.
16-04-2007
Hurra, så fik vi taget vores nye lokaler i brug!
Klik på: nye lokaler.
02-01-2007
Kære familie venner bekendte og Lidelsesfæller.
Her fra Bulgarien sender vi jer alle et oprigtigt ønske om et Lykke og Helsebringende
Godt Nytår.
I 'Fisken' fik vi desværre ikke holdt den dag med dansk julehygge aften vi havde planlagt da vi skulle pakke alt ned og flytte det til et hjørne af vores nye lokaler længere oppe ad gaden samt efterlade den 'gamle' garage i pæn stand.
Vi fik dog set arbejdet med at gøre vores nye lokaler flotte og indbydende og glæder os til alt er færdigt og klar til brug snarest, måske om 14 dages tid håber vi og kan så kombinerer en større jul nytår og indflytnings fest.
Vores teenagere havde håbet på en nytårsfest i de gamle lokaler og da det handler meget om at holde hvad vi lover, fik Marias 14 årig søn Dido lov til at holde Nytårsfest hjemme hos os med 7 brugere, så Maria Nadia og jeg flyttede ind i Didos soveværelse for natten.
Familie og venner var meget skeptiske og frygtede det værste (selvom de ikke skulle med?) og Maria var nu heller ikke meget for det i begyndelsen.
Jeg havde lidt vrøvl med maven men sov næsten fra det hele trods meget larm og spektakel, og om morgen gik jeg ind til festen der var ebbet noget ud for at drikke min uundværlige morgenkaffe og snakket lidt med de unge der skulle feste videre ved en kammerats navnedag!
Jeg står model til megen omsorg fra de unge der var bange for jeg skulle kede mig Nytårsaften alene med Maria Nadia og TV, så de tilbød jeg kunne sidde for enden af stuen hvor der skulle festes og se 20-30 pornofilm de havde download på Didos computer!
Det afslog jeg selvfølgelig men så dog også tilliden de gav mig samt hvad der også rørte sig blandt 'vores' teenagere, intet nævneværdigt unormalt! (For mig!).
Stuen lignede noget meget grimt og da de unge drog videre gjorde Maria og jeg hovedrent og Maria måtte også vaske en bil for udsmidet madrester samt noget fortov nedenfor vores lille altan imens jeg rengjorde arealet neden foran vores store altan for alskens møg!
Trods megen larm spektakel og rengøring syntes vi det var gået godt nok, de unge havde moret sig uden vold og drukkenskab og havde for øvrigt betalt det hele af deres egne penge.
Det fede er også at de unge kan engelsk så jeg kan snakke med dem når de råber mig an på gaden og derved bedre kan forstå hvorfor de opholder sig så meget på 'gaden'.
Mit 'speciale' er netop teenagere, måske fordi jeg stadig sagtens kan huske min egen tid og måske også fordi jeg har været FDF leder for teenagere i 18-20 år samt 7 år som medarbejder i den danske 'Fisk' på Halmtorvet i Købehavn.
Jeg er god til at forstå årsager og virkning, og sammen med den tillid til teenagerne jeg altid viser giver de mig deres respekt, og for mig er der intet nyt under solen fra jeg var teenager og nu hvor de tilfældigvis er Bulgarer!
Jeg har ingen som helst intentioner om at 'redde' nogen som helst fra Livet, men har store intentioner om at så længe vores brugere er ved os er de indenfor sikkerhedens og tryghedens rammer og får oplevet noget nyt i et socialt samvær hvor der intet 'unormalt' kræves af dem!
Det er frivilligt at komme og være med os i 'Fisken' og det er frivilligt at gå igen!
Selvfølgelig vil og skal det sociale samvær udvikle sig efterhånden som vi lærer hinanden at kende, og helst i form for en slags spejderliv hvor alting gøres sammen og aldrig alene så hensynet til andre bliver en nødvendig del af fællesskabet, til gavn og glæde for den enkelte hvoraf nogle i forvejen af mange dårlige årsager står 'udenfor'.
Erfaringer viser hvor vigtigt det er at holde 'Fiskens' åbningstider uanset hvad, fordi mange af vores brugere tror på os og det vi står for som alternativ til kedsomheden måske ensomheden på 'Gaden'!
Det er stadigvæk et kæmpeproblem for os at få frivillige medarbejdere i den daglige åbningstid, det er lidt nemmere nå vi har vores søndagsture i eller udenfor Haskovo, så nu prøver Maria og jeg at gå nye veje!
Hver onsdag aften er der møde i den lokale kirke hvor Præsten finder godt i Biblen hvorefter der så snakkes og diskuteres over aftens emne men uden kaffe og kage forstår jeg, og ofte kommer Præsten ikke så Maria har flere gange inviteret 8-10 personer til hygge i 'Fiskens' lokaler hvor de så samtidig får at vide hvad 'Fisken' står for og flere giver indtryk af at de gerne vil være med.
Så når vi snart starter op igen vil dette møde så foregå hver onsdag aften kl. 19-22 i vores ene lokale samtidig med at 'Fisken' har åbent.
Jeg ser med spænding frem til dette samtidig med at jeg håber på nye medarbejdere, også fordi 'Fisken' for mig gerne må have en form for tilknytning til det kirkelige liv også, men uden nogen form for kirkelige ritualer i 'Fiskens' lokaler indtil jeg kan overskue dette nye tiltag, det skulle nødig holde nogle af vores bruger fra at komme og bruge os.
Så snart vores økonomi er stor nok vil vi begynde at inviterer nogle børn der ingen forældre har, sammen med et par ledere fra en nærliggende døgninstitution med på nogle af vores søndagsture og senere på foråret på weekendlejre til Nikolovo med overnatning i vores nye telte og er der medarbejdere nok kan vi også der sprede lidt lys og glæde.
Maria og jeg har snakket lidt med vores læge og et familiemedlem der er øjenlæge om hvordan vi bedst kan håndterer vores 'Hospitalsprojekt' der handler om at give forskellige danske hospitalsartikler såsom senge, madrasser Rollatorer kørestole minicrosser og andet godt og brugbart til det lokale hospital mod en gratis årligt helbredsundersøgelse af vores brugere, og jeg forstår der skal mere snak til for at få en slags kontrakt på det, så intet forsvinder eller bliver solgt så snart 'Fiskens' overdragelses ritual er overstået.
Kan vi få skaffet Rollatorer nok vil de gøre stor gavn og glæde for mange ældre gangbesværede der er ensomme fordi de ikke kan komme ud af deres huse eller lejligheder.
Udover helbredsundersøgelsen og glæden ved at kunne give disse gaver håber vi også på at få gjort vores projekt 'Fisken' mere synlig og forståelig for mange!
Alt dette omkring 'Fisken' kan ikke gøres uden penge og andre gaver i form af diverse materialer, så vi bruger derfor megen tid på at få opmærksomhed fra omverden og har nogen af jer ideer til hvor og hvordan vi kan sikre os bedre økonomisk i fremtiden håber vi på i skriver tilbage til os.
Vores Lejrhytte 'Valhalla' i Nikolovo venter også på penge til at blive restaureret for, så der er nok af ønsker og håb fremover.
Vi er absolut Ide fattige omkring hvordan vi kan skaffe ca. 85.000 kroner til 2 ugers sommerlejr i Danmark i djurslandshytten.dk (søg på google) men er stadig forhåbningsfulde og søger lidt i ukendte kredse!
Fra de to sidste uger hvor jeg var i Danmark og indtil nu har jeg sendt 42 primitive ansøgninger ud til forskellige, hvorfra der er kommet to positive resultater tilbage der så sammen med jeres forskellige gode bidrag har medvirket til at 'Fisken' forbliver levedygtig de næste måneder.
Tak for det og tak for mange gode ønsker der samtidig sendes til os og 'Fisken'.
I dette det nye år er vores håb jeres stadige bevågenhed og interesse!
22-02-2007 med 22 graders varme og de første Påskeliljer i Haven.
Kære familie venner og bekendte, videresend gerne dette nyhedsbrev til gode mennesker!
Den sidste tid har jeg runderet i kvarteret og i centrum for at vide lidt mere om hvor 'vores' teenagere opholder sig når de befinder sig på 'Gaden'!
En viden til større forståelse af adfærd og af deres eget sociale netværk i form af kliker eller decideret bander (min opfattelse) hvor småkriminalitet skaffer penge til alkohol cigaretter og i nogle tilfælde til narkotika udover penge til 'Entre' og spil i klubber og Internetcafeer hvor brugerne opholder sig i timevis.
Et populært mødested er udenfor den nyåbnede skøjtearena hvortil forældrene gerne betaler for leje af skøjter samt indgang, problemet er bare at de faktisk ikke skøjter men har fået lokket lidt ekstra penge fra forældre eller familien der i håbet tror at deres store børn så laver noget fornuftigt!
Et andet populært mødested er en møgbeskidt Billardklub med forskellige former for andre spil der gør livet lidt mindre kedeligt end 'Gaden'.
I en snak blev jeg spurgt om den nye 'Fisk' kunne købe et billigt brugt Billardbord da de næsten aldrig havde penge nok til hyggen der følger med entreen, drikkevare chips oa.
Jeg svarede at ideen var god men at 'Fisken' for tiden lige akkurat kun havde penge til de næste 2-3 måneders åbning med nogle søndagsture og andre aktiviteter.
Ideen ER god og miraklernes tid overstås vel næppe!
Selvom vi ofte har minusgrader om natten vil nogle af teenagerne prøve at overnatte i telt næste weekend og det er lige noget for mig som gammel FDFer.
Overlever de vil jeg brillerer med at lave kylling samt blødkogt æg på pind over bål.
Desværre er der fiskeforbud i vores Sø for tiden, det ville ellers være fedt at kombinerer egne fangne fisk med tilberedelse og spisning.
'Fiskens' hovedformål og opgave er jo i største omfang det forebyggende med at holde brugerne fra 'Gaden' og lade 'Fisken' være manges sociale netværk i dagligdagen, og udenfor rekrutteringen af prostituerede og narkomaner der på sigt er så destruktiv og ødelæggende for kærligheden til livet med alle drømmende og visionerne i de unge år.
Bulgarien er transitland for narkotika og børn forsvinder sporløst, måske til Danmark i denne menneskehandel tid!
Hvis vi som voksne er gode nok til at forstå de nye generationer er det håbet at lade 'Fisken' udvikle sig efter verden udenfor lokalerne, at følge med og blive stærkere i forståelsen så vi en dag kan råde og vejlede igennem et langsomt opbygget tillidsforhold til brugerne, så vi ikke 'bare' er Ledere og medarbejdere der er til for brugerne, men bliver en positiv del af brugernes hverdag, vise dem at selvom de ofte er 'for meget' så vil vi dem gerne med konsekvenser men uden straffe som hurtig afgørelse på stridigheder og dårlig opførsel.
Vores styrke er at være på forkant med brugerne, lade dem vide at vi ved at de måske drikker stjæler bruger narkotika eller prostituerer sig i det små, og uden at vi bliver forskrækket og berøringsangste overfor virkeligheden, brugernes virkelighed!
'Fisken' er åben for børn og unge 7 til 16 år og med to lokaler vil børnene have mere fred og tryghed til at tegne male synge optræde og indimellem se en videofilm, alle ting de elsker at beskæftige sig med!
I 'Fiskens' regi er børnene nok de vigtigste at kunne forholde sig til i vores forbyggende arbejde, de kræver ikke og er tilfredse med den opmærksomhed vi giver dem.
Hvor det for teenagerne i øjeblikket ofte er for sent at råde og vejlede, er det med børnene nemmere at opbygge et socialt netværk hvor de lærer at være flere sammen om noget fælles og hjælpe hinanden igennem små opgaver.
Børnene er storforbrugere af materialer til at klippe klistre tegne og male, og de udviser en glad kreativitet der senere skal bruges til en Kunstudstilling og et Teaterstykke i 'Fisken' og måske til kan vi få lavet postkort også!
Børnene elsker at klæde sig ud og bruge kosmetik og på 'Gaden' i Foto forretninger er børn ned i 9-10 års alderen afbilledet (afklædt) som små sexbomber, - så de lærer tidligt signalerne!
Så alt i alt er her nok at gå i gang med, at forholde sig til!
Kærlig hilsen fra Henning Jensen og Maria Delcheva.